For få dage siden blev 7 palæstinensere i Hamas-kontrolleret Gaza dømt til døden ved hængning. Derudover blev 7 palæstinensere idømt livsvarigt fængsel med hårdt arbejde. Alle 14 palæstinensere blev dømt for «samarbejde» med Israel eller for at have «kommunikeret med fjendtlige aktører.»
MIFF har ikke kunnet finde dækning af sagen i danske medier, men i Norge har nyhedsbureauet NTB skrevet om det. NTB slutter således: «Syv andre personer er blevet idømt fængsel på livstid med strafarbejde – dvs. 25 års fængsel i det belejrede område».
I Den Store Danske defineres belejring således: «Belejring, indeslutning og isolation af fx en fæstning eller en by med det formål at tvinge denne til overgivelse, når den indesluttede styrkes forsyninger er opbrugt. Ved en belejring undgås store tab ved et stormangreb; til gengæld kan en belejring tage lang tid og dermed være kostbar at udføre, hvortil kommer, at den belejrende styrke er bundet til opgaven og derfor ikke kan anvendes andre steder.»
Israel trak sig frivilligt ud af Gaza i 2005 og ønsker ikke at erobre eller tage kontrol over enklaven – derfor er det forkert at bruge udtrykket «det belejrede område» om Gaza.
Den iransk-støttet terrorgruppe Hamas der styrer Gaza, terrorgrupperne i Judæa og Samaria (Vestbredden), den iransk-støttet terrororganisation Hizbollah i Libanon og iranske styrker i Syrien omringer Israel med det erklærede mål at erobre landet ved angreb. Derfor er Israel nødsaget til at være en fæstning, der beskytter sig mod angreb – fx ved at bygge en barriere over og under jorden mod Gaza.

– Hamas angriber Israel for at få flere penge fra Qatar

Terrorgrupper i Hamas-kontrolleret Gaza fejrede 18-årsdagen for Israels tilbagetrækning med stor militærøvelse

Hamas har testet langdistanceraket

– Mens vi lider i Gaza lever Hamas-ledere et luksusliv med villaer og dyre biler

Indbyggerne i Gaza gik på gaderne i sjælden protest mod Hamas

Sådan vil Hamas skabe multifront mod Israel

Byggeboom og økonomisk vækst i Gaza giver Hamas mere at miste ved at angribe Israel

Midlertidig våbenhvile efter et døgn med raketangreb mod Israel
