IDF har elimineret en af terroristerne der kidnappede 12-årige Yigal fra sin seng

Her ses 12-årige Yigal blive kidnappet af terroristerne til Gaza. Det kræver en særlig ondskab at kidnappe børn, mens de sover i deres seng. Yigal overlevede 52 dages fangenskab i Gaza. Hans far blev myrdet under massakren og kidnappet til Gaza. Billedet blev publiceret af IDF 21. juni. Den fremhævet terrorist er blevet elimineret. (Foto: IDF)
Yigal sov i sin seng i Kibbutz Nir Oz da terroristerne slog til under 7. oktober-massakren i 2023.

Det var en tidlig lørdag morgen i Israel og de fleste kibbutz-familier sov fortsat, da tusindvis af terrorister slog til den 7. oktober 2023. 

Yahya Sinwar, der stod i spidsen for iransk-støttet Hamas havde brugt 10 år på at planlægge den værste massakre mod jøder siden Holocaust. 

Sinwar kunne takke israelske læger for livet. Han sad i fængsel i Israel for terror og mord. Sinwar var kendt for sin ondskab og manglende respekt for menneskeliv. Sinwar fik en hjernetumor og blev opereret på et israelsk hospital. Sinwar viste sin taknemmelighed for at israelske læger havde reddet hans liv ved at planlægge mere terror mod Israel. 

Kidnappede 12-årige Yigal fra sin seng

Siden massakren mod Israel, der kostede over 1.200 liv, sårede flere tusind på krop og sjæl, utallige bestialske massevoldtægter og kidnapninger til Gaza, har Israel haft som mål at fange eller eliminere alle terroristerne, der stod bag massakren. Terroristerne filmede alt hvad de gjorde mod deres forsvarsløse ofre og streamede det på sociale medier mens verden så passivt til. 

En af de mange terrorister, der stormede israelske kibbutzer og samfund var Zaki Youssef Mahmoud Abu Mustafa, der var med til at storme ind i kibbutz Nir Oz og kidnappede 12-årige ​​Yagil Yaakov, der lå og sov i sin seng, skriver JNS.

Nu har Israel elimineret PIJ terror-kommandøren 

På billedet ses den skræmte dreng, der kun er iført sine underbukser omringet af terroristerne, mens de kidnapper ham på en motorcykel til Gaza. Læg også mærke til terroristen, der hiver Yigal i håret mens han taler i sin telefon. Der kræver en særlig ondskab at udsætte børn for den slags overgreb.

Den fremhævet terrorist på billedet er Zaki Youssef Mahmoud Abu Mustafa, der var kommandør i Palæstinensisk Islamisk Jihad’s Nuhkba terrorenhed.
Credit: IDF

I går meddelte Israels forsvarshær (IDF) at terroristen blev elimineret i en fælles IDF-Shin Bet operation i det sydlige Gaza.

Abu Mustafa var en Nukhba-kommandør i PIJ’s Khan Yunis-brigade og udgjorde ifølge IDF en umiddelbar trussel mod tropper i området.


IDF tilføjer: – De seneste måneder har Abu Mustafa spillet en betydelig rolle i genopbygningen af ​​terrororganisationens militære kapaciteter i Gaza, hvilket er i strid med våbenhvileaftalen. Derudover har terroristen stået bag flere terrorangreb mod IDF-tropper og forsøgt at udføre træning for terrorister på Nasser Hospital, samtidig med at han udnyttede hospitalet til at fremme terroraktivitet.

IDF-styrker fandt et foto, der dokumenterer, at Abu Mustafa var i Israel, da Yigal blev kidnappet.

Yigal overlevede 52 dages fangenskab i Gaza og blev frigivet i november 2023.

Yigals far blev myrdet og kidnappet til Gaza, hvor hans jordiske rester blev fundet af IDF.

IDF har også elimineret Mohammed Osama Abd al-Aziz Saba al-Eish, der var en Hamas Nukhba-operativ involveret i træning og rekruttering af terrorister.

I dag meddelte IDF, at de havde dræbt to Hamas-terrorister i weekenden i Gaza. 

En af de eliminerede terrorister var Ahmad Munir Khalil Zaza, der var ingeniør-officer i Hamas’ West Jabalia Bataljon. 

Han var involveret i våbenproduktion og konstruktion af eksplosive anordninger og havde for nylig forsøgt at plante sprængstoffer i nærheden af ​​israelske styrker, ifølge IDF.

Den anden terrorist, der blev elimineret i et separat angreb var Hussein Safadi, der var kommandør for Hamas’ snigskyttere i Gaza By og havde rettet angreb på israelske tropper og for nylig var involveret i træning af snigskytter og dermed brudt våbenhvilen.

IDF vil forblive i Gaza under Syd Kommandoen og vil fortsætte med at handle mod umiddelbare trusler, understreger IDF.