Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Ny rapport viser at UNRWA fortsætter med at oplære børn i had

USA skyder rekord mange penge i FN-agenturet UNRWA - selvom UNRWA hylder antisemitisme og oplærere børn i at ofre livet som terrorister. (Foto: UNRWA)
UNRWA lovede ellers at fjerne hadretorik i deres skolepensum.

UNRWA, FNs agentur for palæstinenserne har ikke ændret i deres undervisningsmateriale til palæstinensiske skolebørn i had, selvom de ellers havde lovet at gøre det, viser IMPACT-se i deres seneste rapport, gengivet af avisen Jerusalem Post.

IMPACT-se har undersøgt det UNRWA undervisningsmateriale som blev omdelt til eleverne efter UNRWA havde lovet at fjerne voldeligt og hadefuldt indhold. Alligevel indeholder UNRWAs undervisningsmaterialet fortsat hadefuld retorik, glorificering af jihad og vold, fordømmelse af normaliseringen mellem Israel og arabiske lande, gentagende henvisninger til Israel som “fjenden” og “okkupationen.” Ligeledes er kort over Israel fortsat fjernet.

Læs mere her:

Læs MIFFs gennemgang af IMPACT-se rapport i januar 2020: Danmark betaler for FN-skolemateriale som fremmer jihad og sletter Israel fra kortet

Læs også: Hvorfor sletter FN-skoler Israel fra kortet? Danmark betaler for FN-skolemateriale som fremmer jihad og sletter Israel fra kortet. Se interview med forsker fra IMPACT-se. FN-skolerne på Vestbredden og Gaza-striben ser ikke ud til at lægge en dæmper på jihad-skolebøgerne fra de palæstinensiske myndigheder (PA).

Kampagnen for at ændre indholdet i UNRWAs undervisningsmateriale skete efter IMPACT-se pressede FN til at erkende indholdet opildning til had i undervisningsmaterialet i perioden marts-september 2020. UNRWA blev senere enige om at undervisningsmaterialet som blev produceret af deres eget personale ikke var passende til at bruge til undervisning. Presset kom også fra flere donorlande som udtrykte bekymring over indholdet i undervisningsmaterialet.

– Forbundsregeringen bifalder at UNRWA uafhængigt har afdækket problemet og straks reagerede, udtalte UNRWAs største donor, Tyskland.

Alligevel udtalte James Cleverly, som er britisk minister for Mellemøsten og Nordafrika at: ”UNRWA har rapporteret, at undervisningsmaterialet ikke længere uddeles til eleverne og ikke bruges i de nuværende lektioner. Problemet blev løst i november 2020.”

Imidlertid viser IMPACT-se nye rapport, at UNRWA ikke har ændret indholdet i deres undervisningsmateriale.

IMPACT-se CEO Marcus Sheff påpeger nødvendigheden af at der sættes en stopper for brugen af vold i undervisningsmateriale.

– UNRWA lovede, at de havde fjernet alt hadefuldt indhold, som deres egne lærere havde skrevet. Desværre er det simpelthen ikke tilfældet, som vores seneste rapport dokumenterer. At flytte det hadefulde undervisningsmateriale til sikre platforme, som UNRWA gjorde, fjerner jo ikke det hadefulde indhold der undervises i.

UNRWAs løfter om at fjerne det problematiske indhold i deres undervisningsmateriale blev taget alvorligt af regeringer verden over. Men nu viser det sig, at det trods UNRWA lovning ikke er sket.

– Det ser ikke ud til at UNRWA er i stand til at opfylde sin grundlæggende pligt om at sørge for ordentlig undervisning af børnene i deres skoler. Donorlande må stille meget mere kritiske spørgsmål til UNRWA, hvis de vil stoppe finansiering af UNRWA undervisning i had, slutter IMPACT-se CEO Marcus Sheff.


Danmark forhøjede bistanden til UNRWA i 2020
Ifølge UNRWAs tal gav Norge 250 mio. kroner, mens Danmark gav 73 mio. kroner i støtte i 2019 – se UNRWAs oversigt HER og 235 mio. kroner i 2020 – se UNRWAs oversigt HERDet skal bemærkes at mens Norge valgte at sænke deres bistand til UNRWA i 2020, valgte Danmarks daværende udviklingsminister Rasmus Prehn, at forhøje dansk bistand til UNRWA fra 73 mio. kroner i 2019 til 106 mio. kroner i 2020 – læs MIFFs artikel om det HER.

Gense MIFFs interview med Arik Agassi forsker ved IMPACT (starter fra 14.50) under den direkte sending 22. januar, hvor vi viste konkrete eksempler fra rapporten fra januar 2021. Du kan også høre UNRWAs reaktion på afsløringen:



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem