Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

FN til verdenssamfundet: -Ignorér PA’s terrorfinansiering og send flere penge

FNs menneskerettighedsråd i Genève. Rådet kritiseres for sit overdrevne fokus på Israel. (Illustrativt foto: FN)
Trods PA's misbrug af midler og terrorfinansiering fejrede FN den internationale neutralitetsdag med at bede verdenssamfundet grave dybt ned i skatteydernes lommer igen.

Den 12. december markerede FN den internationale dag for neutralitet. FN skriver at: “Neutralitet afgørende for FN kan vinde og opretholde alles tillid og samarbejde.” Men virkeligheden overgår fantasien – den 11. december udsendte FN og de palæstinensiske myndigheder (PA) en fælles pressemeddelelse, hvori de bad om 348 mio. dollars “til at imødekomme palæstinensernes kritiske humanitære behov.”, skriver Palestinian Media Watch (PMW).

FN ignorerer PA’s misbrug af flere hundred mio. shekels hvert år. I 2018 udbetalte PA 743 mio. shekel i løn til terrorister, heraf blev 502 mio. brugt til aflønning af nuværende og tidligere fængslede terrorister og 241 mio. blev brugt til at aflønne martyrernes familier.

Ifølge PA’s økonomiske tal for 2018, har de brugt 490.709.000 shekel på PLO’s fængselskommission, 396.103.000 shekels gik til aflønning af nuværende og tidligere fængslede terrorister. Hundredevis af mio. shekel gik i 2019 til familierne af døde terrorister (martyrer).

FN forholder sig ikke til at PA i 2011-2018 overførte over 7 mia. shekel til Palestine Liberation Organization (PLO). PLO er ikke underlagt økonomisk gennemsigtighed – så det vides ikke hvad midlerne gik til. Det vides dog at PLO bruger midler fra PA til at finansiere terrororganisationer som står på de internationale lister over terrororganisationer – eksempelvis Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP). For nylig skrev MIFF om at Danmark gav 3 mio. kroner i 2019 til Danish House in Palestine – det til trods for at en suppleant i deres bestyrelse er fængselsdømt terrorist og medlem af terrororganisationen PFLP. Midlerne kommer fra vores skattelommer. Som minimum burde vi kunne forvente, at vores penge går til fredsfremmende formål – ikke terrorstøtte.

FN fortsætter deres støtte til PA’s misbrug af midler og økonomisk støtte til terrorister og terrororganisationer. PA har ikke offentliggjort et budget for 2019 og 2020. I 2019 har PA kun offentliggjort en månedlig resultatrapport.

Hvordan er FN nået frem til at verdenssamfundet skal give PA yderligere 348 mio. dollars uden et have fået deres budget? FN og PA bad om 350 mio. dollars sidste år… har de mon brugt Copy-Paste i år?

FN undergraver også Israels politik om ikke at belønne terror. Israel står for PA’s inddrivelse af skat og udbetaler dem efterfølgende til PA. Israelsk lov kræver at et beløb svarende til det som PA udbetaler til terrorister tilbageholdes. Alligevel fortsætter PA med at aflønne terrorister – med FN’s blåstempling.

PA har midlerne til at dække palæstinensernes ”kritiske humanitære behov”, alligevel Beder PA om flere penge med FN’s hjælp. FN stiller ikke krav til PA om at økonomisk støtte til terrorister og terrororganisationer skal stoppes før de kan få flere penge.

Det er en absurd situation som må stoppes.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem