Det islandske arbejderforbund (ASI) består af 48 fagforeninger, ifølge ASIs egen hjemmeside organiserer de 133.000 islændinge – to tredjedele af øens arbejdsstyrke. De er modstykket til den norske nationale organisation (LO) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i Danmark. Men ASI organiserer en meget større andel af arbejdsstyrken end LO gør i Norge og FH gør i Danmark.
ASIs-leder Drífa Snædal har for nylig været på tur hos de palæstinensiske myndigheder. I en artikel på ASIs hjemmeside opfordrer hun sine medlemmer til at læse om BDS-bevægelsen. Hun linker også til den internationale organisations hjemmeside.
-Palæstinensernes situation kan sammenlignes med situationen for de sorte i Sydafrika under apartheid, skriver ASI-lederen.
I artiklen er Snædal afbilledet med et tørklæde med logoet af
The Palestinian General Federation of Trade Unions (PGFTU), LOs (og sandsynligvis ASIs) palæstinensiske søsterorganisation. Logoet afslører tydeligt, hvilken agenda Snædals palæstinensiske venner har: På logoet ses et landkort, hvor Israel er slettet og erstattet af Palæstina i grønne toner – signalfarven på islam. I PGFTUs verden og også i deres nordiske tilhængers verden er der ikke plads til en jødisk stat.
Det er ikke Israel, der skal boykottes, men derimod kræfterne, der berøver det jødiske folk deres eneste nationale hjemland og nødhavn. I 2017 gik Gerd Kristiansen (som ikke var på genvalg) rundt under den norske LO-kongres med et lignende tørklæde. Som en reaktion på LOs beslutning om boykot i 2017, meldte mere end 850 nordmænd sig i ugen derefter ind i MIFF. Vi håber at se en lignende mobilisering mod ASIs flirt med boykot fra islændingene. MIFF startede sit arbejde og sin hjemmeside på Island i marts 2019.
Senest under MIFF Forum i den seneste weekend havde MIFF en taler, der påpegede de nære bånd mellem BDS-bevægelsen og jødehad. “Vi siger ikke, at alle, der støtter BDS, er antisemitiske, men deres organisation og mål er antisemitiske,” sagde Revital Yakin-Karkovsky, direktør for kommunikation og strategi ved Israels strategiafdeling.
Den internationale BDS-bevægelse støtter, at millioner af efterkommere af arabiske flygtninge fra 1948 skal have ret til at flytte til Israel. Det er en forskelsbehandling og en dobbeltstandard, som vil fjerne Israel fra landkortet.
Læs artiklen: Ti grunde til at BDS-bevægelsen er umoralsk.