Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

BDS bevægelsen er umoralsk – og en hindring for fred – 10 anklager mod BDS

BDS er i bund og grund anti-zionistisk ... det vil sige, at Israels ret til at eksistere ikke anerkendes
Boykotbevægelsen "BDS" er i bund og grund anti-zionistisk ... det vil sige, at Israels ret til at eksistere ikke anerkendes (begrebet BDS forklares nærmere i diverse artikler på miff.dk)
BDS bevægelsen er umoralsk fordi den krænker et grundlæggende princip om menneskerettigheder - nemlig det, at man skal have det største fokus på de værste forbrydere mod menneskerettigheder. Men Israel er ifølge store, systematiske undersøgelser faktisk blandt de mest frie og demokratiske lande i verden. BDS er også en hindring for fred, fordi bevægelsen fremmer afpresning snarere end forhandling - og dermed mindsker palæstinensernes interesse for at indgå en retfærdig fredsaftale.

BDS står for boykot, tilbagetrækning / afvikling af investeringer (divestment) og sanktioner (indført af regeringer og internationale organisationer). Målet er kulturel, økonomisk og politisk isolation af Israel.



I disse dage intensiveres et kald til boykot af Melodi Grand Prix 2019, fordi Eurovision har fastholdt at det skal foregå i Israel. Andet steds på MIFF.DK har vi indlæg om aktionerne og kritik af BDS. Se især artiklen “Boykot mod Israel – en moralsk glidebane, ikke det fredelige pressionsmiddel, man måske går og tror”.

Som supplement gengiver vi nu 10 begrundelser for at kalde BDS-bevægelsen umoralsk – og en hindring for fred. Listen, med kommentarer, blev skrevet af juraprofessor Alan Dershowitz, og udgivet i Ha’aretz i 2014.

1. BDS-bevægelsen er umoralsk når den pålægger ansvaret for den fortsatte israelske “besættelsespolitik” udelukkende på Israel. Man nægter at erkende, at Israel mindst tre gange tilbød at afslutte den militære tilstedeværelse i Vestbredden – og alle tre gange har den palæstinensiske ledelse, med støtte fra deres folk, nægtet at acceptere disse tilbud. Araberne sagde nej til at forhandle i 1967. Yassir Arafat afviste Clintons fredsplan i 2001 og Mahmoud Abbas afviste Ehud Olmerts tilbud i 2008. Dershowitz understreger: “Der har ikke været nogen trusler om boykot eller sanktioner mod dem der afviste Israels fredstilbud!”

2. Den nuværende BDS-bevægelse, især i Europa og på nogle amerikanske universiteter, tilskynder palæstinenserne til at afvise alle kompromisløsninger i forhold til konflikten.

De palæstinensiske ledere siger ligeud (og glæder sig til), at BDS-bevægelsen mod Israel bliver styrket, jo længere palæstinenserne bliver ved med at afvise fred. Nogle af disse ledere regner med, at BDS-bevægelsen kan styrke forhandlingspositionen så meget, at palæstinenserne ikke i fremtiden kunne blive tvunget til at indgå kompromiser som for eksempel, – at opgive retten til tilbagevenden (tolkning af resolution 194), – at acceptere en demilitariseret tilstand – eller at give andre indrømmelser, som kunne være nødvendige for fred? Boykotbevægelsen gør det sværere at opnå en fredelig løsning.

3. BDS-bevægelsen er umoralsk, fordi lederne aldrig vil være tilfredse med den model for to-statsløsning, der er acceptabelt for Israel. Mange BDS-ledere tror ikke på, at jøderne er et folkeslag, som har ret til suverænitet i egen stat, Israel. Den meget fremtrædende leder af BDS-bevægelsen, Omar Barghouti, har gentagne gange udtrykt modstand mod Israels ret til at eksistere som en nation for det jødiske folk – selv inden for linjerne fra 1967. De vigtigste ledere af ​​BDS-bevægelsen er således ikke kun i mod “den israelske besættelse- og bosættelsespolitik”, de er imod selve statens eksistens. (Se mere herom i vores indlæg “Boykot mod Israel – en moralsk glidebane, ikke det fredelige pressionsmiddel, man måske går og tror”).

4. BDS-bevægelsen er umoralsk fordi den krænker et grundlæggende princip om menneskerettigheder – nemlig det, at man skal have største fokus på de værste forbrydere mod menneskerettigheder. Men Israel er ifølge store, systematiske undersøgelser faktisk blandt de mest frie og demokratiske lande i verden (se i noterne).

Nogle eksempler:

Israels arabiske borgere nyder flere rettigheder end arabere andre steder i Mellemøsten. De er medlemmer af Knesset og har topstillinger i retsvæsenet, udenrigsanliggender, uddannelses- og forskningsinstitutioner og erhvervslivet.

Alle er frie til at kritisere Israel og støtte deres fjender – også når f.eks. visse israelske universiteter ligefrem er drivhuse for anti-israelsk retorik.

Israel har et rekordhøjt niveau når det gælder kvinders rettigheder, homoseksuelles rettigheder, miljøbeskyttelse – og andre rettigheder, som knap nok findes i de fleste dele af verden.

Israel har en enestående rekord i at undgå civile tab i kamp mod en fjende, som skjuler sine soldater blandt deres egne civile.

Situationen på Vestbredden er naturligvis anderledes på grund af den israelske militære tilstedeværelse og det militære styre. Men selv araberne i Ramallah, Bethlehem og Tulkarem har flere rettigheder end de fleste arabere har andre steder i verden i dag. Desuden kan alle – jøder, muslimer eller kristne – i alle de Israel-kontrollerede områder, som er utilfredse med israelske handlinger, udtrykke denne utilfredshed ved domstolene, i medierne, både hjemme og i udlandet.

Når trusler om sanktioner kun er rettet mod én stat, som er blandt dem, med de højeste standarder for overholdelse af menneskerettigheder – og staten er verdens eneste jødiske stat, skal der rejses mistanke om antisemitiske eller racistiske fordomme er motivationen.

5. BDS-bevægelsen er umoralsk fordi den ikke påvirker relevante beslutningstagere, men i stedet for skader en række andre mennesker.

Nogle eksempler:

Boykot af Israel skader palæstinensiske arbejdere, da de mister job når virksomheder bliver ramt af boykot. BDS skader potentielt mennesker med sundhedsmæssige problemer verden over, da de kan blive frataget frugterne af israelsk teknologi og innovation. Bevægelsen skader den højteknologiske industri verden over, fordi Israel bidrager usædvanligt meget til udviklingen af ​​sådan teknologi. Selv uden egentlig økonomisk virkning er boykotbevægelsen skadelig, fx ved at isolere kunstnere og akademikere både fra Israel og andre steder, som ellers vil kunne bruge deres status til at konfrontere Israel med kritik i stedet for at gå i skyttegravene.

6. BDS-bevægelsen er umoralsk fordi den – omend indirekte – opmuntrer Irans præstestyre i dets virke som verdens førende sponsor for international terrorisme. Desuagtet at Hamas er sunni muslimsk og Iran er shi’itisk, får både Hamas og Hezbollah (shi’itisk) tilført rigtig mange ressourcer fra det shi’itiske Iran – de er ligefrem Irans surrogater. De ved alle sammen, at trykket mod Israel øges når Israel reagerer kraftigt på angreb – som fx i krigene mod Hamas i 2008/2009 og i 2014.

7. BDS-bevægelsen er umoralsk fordi den trækker verdens opmærksomhed og ressourcer væk fra helt horrible brud på menneskerettigheder, inklusiv folkedrab – i lande som Kina. Rusland. Tyrkiet. Syrien. Yemen – osv.

8. BDS-bevægelsen er umoralsk fordi den skaber falske billeder af det jødiske folks nationalstat og eklatant overdriver Israels fejl. Herved fremmes en ny variant af “verdens ældste fordomme”, nemlig antisemitisme.

Det er derfor ikke overraskende, at BDS-bevægelsen modtager helhjertet støtte fra blandt andre neo-nazistiske bevægelser, Holocaust-benægtere og åbent antisemitiske hjemmesider.

9. BDS-bevægelsen er umoralsk både fordi den den tilskynder til dobbelte standarder, som svar på menneskerettighedskrænkelser.

Med den overdrevne kritik af Israel, det jødiske folks nation, forventes der mindre af andre stater, mennesker, kulturer og religioner. De lave forventninger kaldes nogle gange også for “omvendt fordom” og kolonialistisk fascisme – hvad kan man nu forvente af disse “lavtstående” mennesker? Resultatet er, at mange aktører ikke bliver holdt ansvarlige for deres adfærd, heller ikke når der er tale om alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

Det 10. punkt er en slags konklusion: Israel vil aldrig overgive sig

Israel har vist sig at være mest kompromisvilligt når landet er i en styrkeposition. BDS forsøger på at sætte Israel i en meget svækket position. Man har ikke forstået, at Israel bliver mere stejl – ikke mindre – når landet konfronteres af umoralske trusler. Og det er ikke kun Israels befolkning, som bliver skadet af konfrontationerne – det er i høj grad også modparterne.

 

Kilder og noter
Dershowitz listen blev basis for en kortere gennemgang på norsk – og nu genfortæller vi pointene på dansk, på basis af Anders Viftrup’s oversættelse af den norske tekst til dansk.
De store internationale undersøgelser
Redaktionen gad vide hvilke andre lande i verden, der kunne opnå så høje vurderinger såfremt de konstant skulle håndtere vold og trusler, som Israel skal.
“Transparency” International giver i 2017 Israel an rangordning som nummer 32 ud af 180 land (til trods for de velkendte beklagelige korruptionssager).
En analyse af flere tilbagevendende internationale undersøgelser af frihed og demokrati (sidst opdateret 10 september 2017) viser at Israel får vurderinger, som placerer landet godt. Analysen giver mulighed for at udforske vurderingerne, så man f.eks. nemt kan se hvilke andre lande får samme vurdering som Israel.
“Freedom in the World” index 2018: Free (top kategori ud af tre muligheder free, partly free, not free).
“Index of Economic Freedom” 2018: Mostly Free (anden kategori ud af fem muligheder: free, mostly free, moderately free, mostly unfree, repressed). Der er kun seks lande som får vurderingen “free”. Og rigtig mange europæiske lande får lavere vurderinger end Israel gør.
“Press Freedom Index” 2018: Noticeable Problems (miderst kategori ud af fem muligheder: good situation, satisfactory situation, noticeable problems, difficult situation).
“Democracy Index” 2017: Flawed Democracy (anden kategori ud af fire muligheder: full democracy (der er kun 19 lande, som har fået denne vurdering), flawed democracy (de fleste “vestlige” lande har fået denne vurdering), hybrid regime, authoritarian regime).

 

 

 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!