Den israelske fødevareteknologiske startup virksomhed Remilk, der udvikler kultiveret mælk og animalskfrie mejeriprodukter og for nylig rejste omkring 850 millioner kroner fra deres investorer til produktionsinvesteringer, meddelte tirsdag at de vil åbne verdens største anlæg til produktion af kofri-mælk i Danmark, skriver Times of Israel.
Anlægget i Danmark kommer til at strække sig over 69.677 kvadratmeter og vil blive bygget i en øko-industripark i Kalundborg, meddelte Remilk.
Historien er også blevet dækket af TV2 Øst.
Can finally share! We're building the world's LARGEST #precisionfermentation facility, in Denmark, which will replace 50k cows annually, and is part of the trailblazing @KalSymbiosis circular approach to production, turning #wastestream in one company into a #resource in another.
— Remilk (@Remilk_Foods) April 26, 2022
Yesterday @IsraelinDenmark and partners hosted 13 Innovative Israeli #Foodtech companies at the Agro Food Park in Aarhus, Israeli @Remilk_Foods announced plans to build the worlds largest precision fermentation plant at the @KalSymbiosis park. What a momentum for 🇮🇱🤝🇩🇰! pic.twitter.com/FdYIouyE50
— David Akov (@DavidiAkov) April 27, 2022
Remilk blev grundlagt i 2019 og producerer mælkeproteiner via en gær-baseret gæringsproces, der gør dem “kemisk identiske” med dem, der findes i komælk og mejeriprodukter.
“Slutresultatet ligner 100 procent ‘rigtig’ mælk,” men er fri for laktose, kolesterol, væksthormoner og antibiotika, fortæller grundlægger og administrerende direktør Aviv Wolff.
Wolff og hans videnskabspartner Ori Cohavi kortlagde mælkens kemiske sammensætning, vurderede fedt, laktose og sukker i væsken og fastslog, at den vigtigste ingrediens til fremstilling af mælk er proteinerne. Remilk genskaber mælkeproteinerne ved at tage generne, der koder for dem, og indsætte dem i en enkeltcellet mikrobe som de manipulerede genetisk for at udtrykke proteinet “på en effektiv og skalerbar måde,” forklarer Wolf. Produktet tørres derefter til et pulver.
“Vi laver mejeriprodukter, der er identiske med komælksprodukter, med samme smag, tekstur, strækbarhed, smeltning, uden kolesterol og uden laktose. Vi har stort set overført hele mekanismen for at producere mælk til en enkeltcellet mikrobe. Vi har ikke brug for ‘resten af koen’, og vi behøver bestemt ikke bruge ressourcer i processen med at skabe et 900 kilogram dyr.” understreger Wolff.
Og tilføjer: “at satse på dyr til at producere vores mad er ikke længere bæredygtigt. Konsekvenserne af dyreavl er ødelæggende for vores planet.”
Remilks model for fødevareproduktion vil være op til 100 gange mere jordeffektiv end det eksisterende mejerisystem, 25 gange mere råvareeffektivt, 20 gange mere tidseffektivt og 10 gange mere vandeffektivt, slutter Wolff.
