I henhold til våbenhvileaftalen, der blev indgået mellem Israel og Hamas, har Hamas forpligtet sig til at frigive alle de myrdede gidsler. Hamas har frigivet de sidste 20 overlevende gidsler i henhold til aftalen, men terrorgruppen tilbageholder fortsat mange af de myrdede gidsler.
Da våbenhvilen blev indgået, holdt Hamas 28 myrdede gidsler fanget. Her to uger efter fristens udløb, tilbageholder Hamas fortsat 13 myrdede gidsler i Gaza.
I lørdags kom USA’s præsident med et ultimatum til Hamas og krævede at terrorgruppen skulle frigive flere myrdede gidsler i løbet af 48 timer.
I mandags frigav Hamas så de jordiske rester af hvad, der skulle være et nyt myrdet gidsel.
Men DNA-tests i Israel viste at de jordiske rester tilhørte et allerede frigvet myrdet gidsel.
Hamas overholder ikke våbenhvileaftalen med #Israel#BringThemHomeNow🎗️ https://t.co/PXw2k52YRy
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) October 28, 2025
Dermed er der allerede gået en uge siden terrorgruppen har frigivet myrdede gidsler.
Her til morgen rapporterede israelske medier, at den israelske regering har indkaldt til krisemøde for at diskutere situationen. Israel mener, at Hamas har brudt vilkårene i våbenhvilen og vurderer nu hvilke tiltag, de vil iværksætte.
Et af de tiltag, der overvejes kunne være en udvidelse af den såkaldte gule linje. Den gule linje er området som Israels forsvarshær (IDF), trak sig tilbage til i forbindelse med våbenhvilen.
Hamas påstår at de ikke kan finde flere myrdede gidsler, som de påstår ligger begravet i ruinerne af sammenstyrtede bygninger og tuneller. Ifølge terrorgruppen, vil det kræve specialudstyr at lede efter gidslernes jordiske rester. Israel anklager Hamas for at lyve om antallet af myrdede gidsler, som de kan finde.
Avisen Yediot Ahronot skriver at Israel nu har beviser for at Hamas bevist lyver. En israelsk drone har filmet Hamas-terrorister, der bar de jordiske rester af et israelsk gidsel ud af en bygning i Gaza by. Hamas-terroristerne lagde gidslets jordiske rester i en grøft og varslede herefter Røde Kors og påstod at gidslet for nylig var blevet gravet frem.
They throw the remains of the body out of the building, bury them — and call the Red Cross. Further footage from Hamas’ show
— Amit Segal (@AmitSegal) October 28, 2025
via Ynet pic.twitter.com/tQ07EwEpQ9
En kilde har fortalt til Jerusalem Post, at Hamas blandt andet ved hvor de jordiske rester af Hadar Goldin og Asaf Hamami ligger begravet, men at de med vilje udsætter frigivelsen af de to israelske soldaters jordiske rester, som de ellers skulle i henhold til våbenhvileaftalen.
Israel har tidligere antydet at Hamas ved, hvor op mod ti af de tilbageværende 13 myrdede gidsler ligger begravet. De seneste dage har Egypten, med Israels tilladelse, sendt mere tungt udstyr ind i Gaza for at bistå med oprydningsarbejdet og lede efter flere myrdede gidsler.






