Palæstinensere som arbejder i virksomheder som FN placeret på en sortliste, fordi de anklages for at operere i israelske bosættelser på Vestbredden, har ofte ledende stillinger og tjener op til tre gange så meget som i virksomheder i de palæstinensiske selvstyreområder. En potentiel boykot kan fører til at de vil miste deres godtbetalte job, skriver Ben Dror Yemini i Yediot Ahronoth.
Som MIFF skrev torsdag, offentliggjorde FNs menneskerettighetskontor (OHCHR) onsdag den 12. februar en liste med mere end 100 virksomheder som anklages for at operere i israelske bosættelser på Vestbredden. De fleste af de 112 virksomheder på listen er israelske – inklusiv alle landets store banker, men der er også store internationale virksomheder som Airbnb, Motorola og Trip Advisor på listen.
Listen har ingen juridisk betydning og ingen direkte konsekvenser for de nævnte virksomheder, men målet er at skræmme israelske og internationale virksomheder fra at operere på Vestbredden. Det kan koste arbejdspladser.
Det vigtigste eksempel på det er Soda Stream, som blandt andet på grund af internationalt boykot-pres flyttede sin fabrik fra Vestbredden til tæt på Rahat i Syd-Israel, skriver Yemini. Hundredvis af palæstinensere mistede deres job.
De over 100 virksomheder som er havnet på FN’s sortliste kan havne i lignende situation, hvor de udsættes for internationalt pres og boykot.
BDS-bevægelsen, boykot, desinvestering og sanktioner mod Israel, er allerede begyndt at sortliste virksomhederne på FN-listen og har opfordret til boykot.
”Industriområderne på Vestbredden beskæftiger næsten 20.000 palæstinensiske arbejdstagere. Ingen bliver udnyttet eller misbrugt”, skriver Yemini om de tusindvis af palæstinensere som arbejder i de sortlistede virksomheder.
Sandheden er at mange af palæstinenserne som arbejder i virksomhederne FN nu har sortlistet har gode lønninger og vigtige jobfunktioner. De allerfærreste af dem ønsker at erstatte deres israelske arbejdsgiver med en palæstinensisk. Boykot af virksomheder på FN’s sortliste kan ramme tusindvis af palæstinensiske job.
Den israelske supermarkedskæde Rami Levi er sortlistet. Virksomheden er kendt for fredelig sameksistens mellem palæstinensiske og israelske kolleger. De er ikke kun et vigtigt bidrag til at bygge broer mellem mennesker, men de gode lønninger er også et vigtigt bidrag til den palæstinensiske økonomi.
Indtægten fra palæstinensere i israelske job på Vestbredden er en vigtig del af den palæstinensiske økonomi og forsvinder de penge vil det få alvorlige konsekvenser for den palæstinensiske økonomi, skriver Yemini.
BDS-bevægelsen så flytningen af SodaStream-fabrikken som en stor sejr på trods af det kostede flere hundrede palæstinensere arbejdspladsen.
Virksomhederne på sortlisten kan opleve at det får konsekvenser for dem, men det er først og fremmest deres palæstinensiske ansatte som kommer til at betale prisen.
“Hvis og når den israelsk-palæstinensiske konflikt slutter, så vil industriområder med israelske virksomheder på Vestbredden være helt nødvendige for at sikre nok arbejdspladser,” argumenterer Yemini i sin kommentar.
For BDS-bevægelsen var FN’s sortliste en sejr, men ikke for palæstinenserne.
“Man kan sige, at BDS opnåede en sejr, men den symbolske sejr vil komme med en pris – og den er det de palæstinensiske arbejdere, der kommer til at betale”.
