Shaul Arieli var en af dem som gik forrest i forhandlerne bag Genève-initiativet for en tostatsløsning i 2003. Totstatsløsningen kan fortsat realiseres, påpegede han i den venstreorienterede avis Ha’aretz 31. december 2016.
MIFF har gengivet flere af hans vigtige fakta i artiklen Fattige Stanghelle!
Nu har Arieli skrevet en ny artikel som både beskriver og illustrerer hvad en annektering af Jordan-dalen vil betyde. Vi gengiver nogle af de vigtigste oplysninger.
De dele af Jordan-dalen som premierminister Benjamin Netanyahu i valgkampen sagde at han vil annektere (nogen mener at det bare var et valgløfte han aldrig har tænkt sig at indfri) udgør et areal på omkring 1200 kvadratkilometer, eller 20,5 procent af Vestbredden.
23 procent af området er privatejet palæstinensisk jord. Trump-planen beder Israel forhandle med palæstinenserne for at sikre at nuværende landbrugsvirksomhed ejet eller kontrolleret af palæstinensere kan fortsætte uden forstyrrelser eller diskriminering. Arieli frygter at Israel vil ekspropriere dele af privat ejet palæstinensisk jord, som det skete i Øst-Jerusalem.
Privatejet palæstinensisk jord i Jordan-dalen er syv gange større end privatejet palæstinensisk jord vest for sikkerhedsbarrieren. Eftersom Jordan-dalen også vil blive beskyttet af hegn, vil der kunne opstå en tilsvarende konflikt om land, indgange og tilgang som der har været ved sikkerhedsbarrieren vest på Vestbredden.
Der er tolv palæstinensiske landsbyer med 13.500 indbyggere i området som Netanyahu siger han vil annektere. Israel vil dermed skulle overtage ansvaret for servicetjenester til de indbyggere som i dag hører under civil myndighed af de palæstinensiske selvstyremyndigheder. Israel er ikke klar til det, hævder Arieli.
Jeriko vil blive en palæstinensisk enklave inde i den israelske del af Jordan-dalen. Enklaven dækker omkring 70 kvadratkilometer med omkring 43.000 palæstinensiske indbyggere. All trafik ind og ud af byen vil skulle gå gennem israelske kontrolposter. Arieli forventer at byen vil blive økonomisk svækket.
En annektering vil skabe en ny 200 kilometers grænse mellem Jordan-dalen og resten af Vestbredden. Det svarer til længden på Israels grænse med Egypten. I tillæg vil der komme en næsten 60 kilometers grænse mod Jeriko-enklaven. Det svarer næsten til Israels grænse mod Gaza. Så længe der ikke er hegn ved grænserne vil jagten på terrorister og illegale arbejdere begynde, skriver Arieli.
Jordan-dalen har vigtige transportårer. Hvad vil der ske hvis de fjernes fra det palæstinensiske transportnetværk? Hvordan vil Israel takle sikkerhedsudfordringen når palæstinensere på Vestbredden skal transporterer sig gennem Jordan-dalen og ind i Jordan?
Der er 28 små israelske bosættelser i Jordan-dalen, med kun 13.600 indbyggere. De dyrker mindre end 81 kvadratkilometer på land som de ikke ejer selv, ifølge Arieli. Gennemsnitsalderen i bosættelserne er høj, fordi de blev etableret under den første bølge af bosættelser efter Seksdagskrigen i 1967.
Arieli mener ikke der er sket noget som kræver at Israel skal annektere Jordan-dalen nu. Sikkerhedstruslen ved den østlige grænse er lav, men efter en annektering vil udfordringen for det israelske forsvar (IDF) blive betydelig øget. De vil skulle sikre grænser og kontrolposter, følge palæstinensere som kommer ind på israelsk område og organisere tilgang for palæstinensiske bønder. Sikkerhedsudfordringen kan også blive meget større overfor Jordan.
Arieli mener målet med en annektering er annullering af Oslo-aftalerne og at det vil ødelægge chancerne for en tostatsløsning. «Det er åbenbart deres ønske at drive palæstinenserne østover til Jordan på et passende tidspunkt, og opfylde deres messianske ultra-nationalistiske drøm. Med Naftali Bennetts ord, er målet `at gøre Judæa og Samaria til en del af det suværene Israel’,» skriver Arieli. Han frygter det vil ødelægge den zionistiske vision om en jødisk stat og at det vigtigste grundlag for amerikansk Mellemøst-politik (fredsaftalerne mellem Israel og Egypten og Israel og Jordan) bliver undergravet.
