Verden over, inkl. Danmark, har medierne travlt med at sprede påstande om, at demokratiet i Israel er ved at dø grundet den nuværende regerings planer om at gennemføre en retsreform.
At israelerne går på gaden og demonstrerer for/imod retsreformen, viser at den jødiske stat er et dynamisk demokrati med ytringsfrihed, men det interesserer ikke verdenspressen, inkl. de danske, der ikke er neutrale i deres Israel-dækning, hvilket MIFF har dokumenteret i flere år.
For få dage siden vedtog Israels parlament (Knesset) rimelighedsklausulen, dvs. første ændring i retsreformen. Israels Højesteret har tidligere afvist love og regeringsbeslutninger med henvisning til “rimelighed”. Regeringen mener, at det giver domstolen for meget magt og skaber uforudsigelighed. Hvis Højesteret skal kunne afvise regeringen, skal det ske på baggrund af love og anerkendte regler – ikke ud fra hvad en dommer mener er rimeligt, argumenterer regeringen. De har derfor foreslået at tilføje det i landets Basic Law vedr. retsvæsnet. Oppositionen er imod rimelighedsklausulen og retsreformen.
Mens de fleste vestlige medier har travlt med at beskylde Israel for at dræbe sit demokrati, er det sjældent vi får indblik i, hvordan arabiske medier dækker den nuværende sitution i Israel.
I det følgende giver vi ordet til den palæstinensiske klummeskribent Hamdi Faraj, der ikke lægger skjul på sin skarpe kritik af arabiske mediers Israel-dækning:
Den 25. juli publicerede det palæstinensiske dagblad Al-Quds Hamdi Faraj’s klumme. I klummen tager han fat på arabiske mediers Israel-dækning og retter spark kritik af deres jubel over Israels politiske krise, og håb om at det vil ende med borgerkrig. Faraj oprfordrer de arabiske journalister til at se på retssystemerne i deres lande, i stedet for at fokusere på retssystemet i Israel, skriver MEMRI i deres oversættelse af klummen fra arabisk
I sin klumme stiller Faraj de kritiske spørgsmål som alle journalister bør stille:
- Hvordan kan det være, at der efter 30 ugers demonstrationer i Israel, ikke er blevet dræbt én eneste demonstrant, mens flere hundrede demonstranter dræbes under demonstrationer i arabiske lande?
- Hvorfor stilles korrupte arabiske ledere og deres familier ikke for retten, som de bliver i Israel?
Her er MIFFs uddrag af klummen:
Araberne har tabt kæben i forbløffelse over det der sker i Israel – deres fjende. De løfter deres arme mod himlen [i bøn til] Allah om at så mere splittelse og spild blandt [israelerne], i håb om at det vil føre til borgerkrig – ligesom araberne i årtier har lidt under i eksempelvis Sudan, Yemen og Libyen.
Araberne nægter at grave dybere i årsagerne bag protesterne og demonstrationerne i Israel, der har stået på i syv måneder og skyldes hvad den [israelske] regering kalder for en retsreform, mens oppositionen kalder den for en ødelæggelse af landets demokrati. Stort se alle arabiske medier gentager årsagerne bag [protesterne], samtidig med de glemmer/ignorerer, hvordan det står til med retssystemets i deres hjemlande, der er tættere på et guddommeligt dekret og en lydig tjener slæbt bag herskeren…
I løbet af det seneste århundrede [i den arabiske verden] har vi aldrig hørt om en leder eller hans familie, der er blevet stillet for retten – trods grov korruption [som det sker i Israel]… De arabiske medier – tv-stationer, journalister, kommentatorer, og redaktører – taler udførligt om Israels højesteret og slaget mod dens autoritet, mens de aldrig stiller spørgsmålet: Hvad med højestret i de arabiske lande?
Har araberne spurgt sig selv, hvordan det kan være at ikke en eneste demonstrant er blevet dræbt i Israel i løbet af 30 ugers protester og demonstrationer, mens demonstranter dræbes når protester undertrykkes i vores lande? Hvorfor ender undertrykkelsen [af protester i Israel] med vandkanoner – mens de er i vores [lande] ender med kampvogne, der undertrykker vores demonstrationer og koster flere hundrede demonstranter livet, hvorfor indføres der udgangsforbud, hvorfor bliver demonstranter anholdt og tortureret i arabiske lande [til det punkt, hvor] det at deltage i en demonstration er livsfarligt… [1]
[1] Al-Quds (Østlige Jerusalem), 25. juli 2023.
