Justitsministeren om nye tiltag mod stigende antisemitisme: – Der skal gøres mere

Justitsminister Peter Hummelgaard, Social Demokratiet. (Foto: Marie Hald, Folketinget)
- Vi er aktuelt i gang med at se på, om der er behov for at tilrette straffeloven, så vi kan løfte endnu flere sager om hadforbrydelser og antisemitiske ytringer. Og vi er også i gang med at se på, om vi kan udbrede undervisning i antisemitisme i skolerne endnu mere, siger justitsministeren

Primo 2022 fik Danmark sin første handleplan mod antisemitisme efter flere års forsinkelse.

Siden 7. oktober-massakren mod Israel er antisemitismen i Danmark eksploderet og jødisk liv er truet som adrig før.

Mord, voldtægter, tortur og kidnapninger, den 7. oktober 2023, stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Gaza. Terroristerne myrdede, halshuggede, voldtog, lemlæstede og brændte over 1.200 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. Flere tusind blev såret og over 250 blev taget som gidsler til Gaza.

Israelske flygtninge – også i Danmark, massakren har efterladt Israel i chok og sorg – omkring en halv million israelere er blevet flygtninge, flere af dem er flygtet til Danmark. Flere hundrede tusind israelere trues også af økonomisk ruin.

Israel under angreb fra flere fronter, siden massakren er Israel blevet udsat for flere tusind raketangreb fra flere fronter. Israel udsættes også for international dæmonisering fra FNmedierpolitikereNGO’er og andre – listen er lang.

Der skal gøres mere for at komme antisemitisme til livs, derfor holdt justitsminister Peter Hummelgaard i går møde med flere partier for at diskutere Danmarks nuværende håndtering af antisemitisme, skriver B.T.

Justitsministerens konklusion efter mødet er klar: – Der er behov for mere.

I løbet af de kommende måneder vil regeringen fremlægge sine forslag til de nye tiltag.

Justitsministeren tilføjer: – Vi er aktuelt i gang med at se på, om der er behov for at tilrette straffeloven, så vi kan løfte endnu flere sager om hadforbrydelser og antisemitiske ytringer. Og vi er også i gang med at se på, om vi kan udbrede undervisning i antisemitisme i skolerne endnu mere.

Derudover vil man også se på »skærpede straffe« for antisemitiske ytringer og hadtale.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem