Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Europa kan ikke bekæmpe jødehad uden arbejdsdefinition af antisemitisme

Blomster foran synagogen i København efter terrorangrebet 14. februar 2015. Foto Dj Ladze. Flickr.com
Blomster foran synagogen i København efter terrorangrebet 14. februar 2015. (Foto) Dj Ladze. Flickr.com)
- At en domstol i Tyskland ikke mente brandangreb mod en synagoge er antisemitisme, understreger hvor afgørende det er at få indført IHRA's definition af antisemitisme, skriver rabbiner Andrew Baker og Holly Huffnagle.

I 2014 blev en synagoge i den tyske by Wuppertal udsat for brandterror af tre palæstinensiske-tyskere. Gerningsmændene (terroristerne) forklarede i retten at “det var deres måde at demonstrere mod Israels krig i Gaza”. Dommeren godtog deres forklaring og afgjorde at angrebet ikke var antisemitisk motiveret. Sådan skriver rabbiner Andrew Baker som også er direktør i AJC’s afdeling for internationale jødiske anliggender og personlig repræsentant for OSCE’s formand for bekæmpelse af antisemitisme og Holly Huffnagle som er AJCs amerikanske direktør for bekæmpelse af antisemitisme i avisen Times of Israel.

Jødiske ledere og tyske føderale embedsmænd var oprørt over den tyske dom. Der må ikke herske tvivl om at et angreb mod en synagoge er antisemitisk motiveret. Alligevel hersker der tvivl ved den type angreb så snart Israel bringes på banen, påpeger Baker og Huffnagle.

På billedet nedenfor ses en mand foran synagogen i København efter terrorangrebet i 2015 hvor synagogens frivillige sikkerhedsvagt, Dan Uzan blev dræbt af palæstinensisk-dansk terrorist. Læs MIFF’s artikel: 14. februar 2015 – dagen som for altid. har ændret Danmark

For omkring 20 år siden oplevede Europa stigende antisemitismen, dengang afviste mange embedsmænd at angreb på jøder var udtryk for kritik af Israel, men ved at erstatte ordet “zionist” med “jøde” kunne de mest hadefulde, antisemitiske angreb undskyldes for at være kritik af Israel, skriver Baker og Huffnagle.

Der var heldigvis også dem som protesterede mod den nye tendens.

Blandt kritikerne var USA’s daværende udenrigsminister Colin Powell som i 2004 udtalte til Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa (OSCE): ”Det er ikke antisemitisk at kritisere Israels politik. Men grænsen overskrides, når Israel eller dets politiske ledere dæmoniseres eller udsættes for hetz, for eksempel ved brug af nazistiske symboler og antisemitiske karikaturer.”

OSCE udtalte i 2004: ”international udvikling eller politiske spørgsmål, inklusiv dem i Israel eller andre steder i Mellemøsten, kan aldrig retfærdiggøre antisemitisme.”

Definition er afgørende for kampen mod antisemitisme
For at kunne bekæmpe antisemitisme effektivt, er det afgørende at definere hvad antisemitisme er – uanset hvilken form den antager. I 2005 udviklede EU’s overvågningscenter for racisme og fremmedhad (EUMC) på baggrund af råd fra eksperter fra Europa, Israel og USA en arbejdsdefinition af antisemitisme med et sæt klare eksempler. Mens mange anerkendte had og fordomme mod jøder som værende antisemitisme, var færre opmærksomme på, at stereotyper og konspirationsteorier rettet mod jøder også er antisemitisme, at Holocaust-benægtelse ikke må være genstand for historisk debat, men er et angreb mod jødisk hukommelse og historie. Der var også eksempler, relateret til Israel som minder om dem beskrevet af udenrigsminister Powell. Læs MIFF’s artikel om International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) definition af hvad antisemitisme er her.

Den omfattende definition blev vedtaget af de 31 medlemslande i International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) i 2016 (Danmark er også medlemsland, men definitionen er endnu ikke indført i Danmark). IHRA’s arbejdsdefinition af antisemitisme er blevet brugt af flere lande til at hjælpe politi og andre myndigheder med ansvar for overvågning og identificering af antisemitiske hændelser. Det er også et integreret uddannelsesredskab som bruges i uddannelsen af ​​anklagere og dommere.

Hvornår kommer Danmark på banen?
FNs generalsekretær og Europa-Parlamentet har anbefalet at lande bruger arbejdsværktøjet. Det Europæiske Råd har også opfordret alle medlemsstater til at bruge det. Næsten 30 lande har indført det – også Sverige og Spanien, begge er lande hvor du vil støde på nogle af de mest Israel-kritiske stemmer. IHRA’s arbejdsdefinition har fået tværpolitisk støtte i USA. Både under demokratisk og republikansk ledelse, har det amerikanske udenrigsministerium brugt værktøjet i sin internationale overvågning af antisemitisme. I 2017 anbefalede Kongressen at indføre IHRA’s arbejdsdefinition.

Danmark har endnu ikke indført IHRA’s definition af antisemitisme. Læs MIFF’s artikel: Justitsminister Hækkerup: – Afgørende med handleplan mod antisemitisme i Danmark.
Læs MIFF’s artikel om Anne Sofie Allarps advarsel mod antisemitismen som har vist sit grimme ansigt i omskæringsdebatten i Danmark og udvalgte omskæringskommentarer på partiformand for partiet Fremad (Ammitzbøl-Bille har dagsdato opløst partiet) og Folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll-Billes væg:
»omskæring er grov vold,« »lemlæstelse af børn,« »mishandling på grund af overtro,« »middelalderlig,« »mishandle deres drenge,« »de er ikke værd at ødelægge Europa for,« »send dem retur,« »vanvid,« »smit dem med corona.«

Vi venter fortsat på, at Danmark trækker i arbejdstøjet og bekæmper den stigende antisemitisme med mere end smukke tilkendegivelser i pressen. Læs MIFF’s artikler om antisemitisme i Danmark her.

Frit spil for antisemitisme på sociale medier
Regeringer verden over har ikke mulighed for at overvåge alt hvad der sker på sociale medier. Derfor oplever Facebook og andre sociale platforme stigende pres for at stoppe spredning af antisemitisme. American Jewish Committee (AJC) og mange andre organisationer har anbefalet også at indføre arbejdsdefinitionen på sociale medier. Læs MIFF’s artikler om Fatah’s glorificering af terror på Facebook.
Læs MIFF’s krav til Facebook om at indføre IHRA’s definition af antisemitisme. Læs Facebooks svar til MIFF her.

De samme kritikere som tidligere har været imod indførelse af arbejdsdefinitionen, har nu igen kastet sig ind i debatten. Kritikerne påstår at sociale medier ved at indføre arbejdsdefinitionen, også vil komme til at fjerne opslag og kommentarer som ikke burde blive fjernet og dermed skade ytringsfriheden. Baker og Huffnagle mener at dem som overvåger sociale medier skal lære at kunne identificere antisemitisk indhold når de ser det.

Erfaringen i Europa viser at argumentet om at det vil gå udover ytringsfriheden eller stoppe kritikkere af Israel, simpelthen ikke holder. Trods endnu mere stramme restriktioner indført på sociale medier i USA, er det ikke gået ud over ytringsfriheden og derfor mener Baker og Huffnagle ikke kritikernes argumenter holder vand.

IHRA’s definition er et uddannelsesværktøj
Arbejdsdefinitionen er et uddannelsesværktøj sat i verden for at hjælpe offentlige myndigheder og civilsamfundet med at forstå hvad antisemitisme er og kunne identificerer den når de ser den – uanset form. IHRA understreger at arbejdsdefinitionen hverken er juridisk bindende eller er en talekode, selvom nogle måske vil forsøge at gøre den til det, påpeger Baker og Huffnagle

– Arbejdsdefinitionen er et vigtigt og effektivt værktøj i kampen mod antisemitisme. Som ethvert andet værktøj kan det misbruges – derfor skal vi være på vagt så det ikke sker. Men det er ikke et argument for ikke at bruge værktøjet, understreger Baker og Huffnagle.

EU har forstået det: ”Du kan ikke bekæmpe det, du ikke kan definere. Den internationale definition af antisemitisme fra International Holocaust Remembrance Alliance er et benchmark,” udtalte Margaritis Schinas, næstformand for Europa-Kommissionen under nylig afholdt EU-konference.

– Arbejdsdefinitionen er et værktøj som hjælper alle, der er forpligtet til at bekæmpe antisemitisme i USA og i verden, på sociale medier og i den fysiske verden. Brug værktøjet! afslutter Baker og Huffnagle.

Opfordringen gives hermed videre til de danske beslutningstagere – tag værktøjet i brug og brug det!

Hvis du også synes det er på tide vi får indført IHRA’s definition af antisemitisme i Danmark så del og kommenter artiklen
Hjælp MIFF med at fortsætte arbejdet for Israel og det jødiske folk

meld dig ind i MIFF her og få GRATIS medlemskab året ud ved at betale for 2021 nu
Giv en gave til MIFF her – alle beløb tages imod med stor taknemlighed og går ubeskåret til vores arbejde for Israel
Mange tak for din støtte!



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem