Den 25. august 2026, tilsluttede Danmark sig en international fælleserklæring sammen med en lang række vestlige lande og EU-Kommissionen. I erklæringen blev den israelske regerings beslutning om at sende byggeriet af det omstridte “E1-bosættelsesprojekt” i udbud.”
Om bosættervolden i Judæa og Samaria, står der i fælleserklæringen: – I en tid med alvorlig ustabilitet på Vestbredden med et hidtil uset niveau af vold fra bosættere mod civile, og alvorlige restriktioner på den palæstinensiske økonomi, er beslutningen endnu mere bekymrende.
På følgende temaside besvarer MIFF spørgsmål om ”bosættervold”. ønsker du at vide, hvorfor bosættelserne i Judæa og Samaria er lovlige i henhold til folkeretten og ikke udgør en væsentlig hindring for fred, kan du læse mere på temasiden: Her er alt hvad du har brug for at vide om israelske bosættelser
– Set i en bredere sammenhæng er der større sandsynlighed for, at en israeler i Tel Aviv udsættes for uprovokeret vold fra en anden israeler, end at en palæstinenser i Judæa og Samaria (Vestbredden) udsættes for bosættervold, siger oberst Amir Avivi.
– Det er meget farligere at være jøde i Judæa og Samaria end at være palæstinenser, skriver den israelske journalist Amit Segal.
Hvad er bosættervold?
I den danske debat omtales de israelske-jøder, der bor i Judæa og Samaria samt Østjerusalem, ofte som bosættere. De israelske-jøder lever i et område med flere aktive palæstinensiske terrorgrupper, og hvor 68% af den palæstinensiske befolkning udtrykker “stærk støtte” til 7. oktober-massakren mod Israel og kun 15% af palæstinenserne støtter massakren “i nogen grad”. Opfordringer til folkedrab på jøder sendes jævnligt på de palæstinensiske myndigheders officielle tv-kanal. Vold – herunder handlinger udført i selvforsvar – begået af israelske civile mod palæstinensere i defineres som “bosættervold”.
Nogle israelske jøder begår kriminalitet mod palæstinensere, der bor i Judæa og Samaria. Men kriminaliteten begås ikke altid af bosættere, men af israelere, der bor i selve Israel.
Mere direkte politisk motiveret vold begås også af ekstreme grupper. I januar 2026 vurderede IDF og Shin Bet, at størstedelen af de voldelige hændelser blev begået af omkring 300 jødiske ekstremister. men de er ikke alle bosættere; selvom de fleste opholder sig i 42 ulovlige udposter spredt ud over Judæa og samaria, har omkring halvdelen af dem folkeregisteradresse i selve Israel. Blandt de 300 findes en kernegruppe på omkring 70 ekstremister, der står bag de mest voldelige hændelser.
Er der sket en stigning?
Israelske sikkerhedstjenester har rapporteret en stigning på 25% i volden begået af bosættere i 2025 og 50% i antallet af alvorlige hændelser. Ekstremisterne retter deres vold mod både palæstinensere og Israels forsvarshær (IDF).
– Det burde være utænkeligt, at IDF skal bruge tid og kræfter på en minoritet, der udgør en intern trussel, mens vi er involveret i en krig på flere fronter. De er ballademagere, der ikke repræsenterer bosætterne. Tværtimod truer deres adfærd bosætternes stabilitet og sikkerhed i fare og vores værdier som folk og stat i fare, udtalte Eyal Zamir, generaldirektør for Israels forsvarsministerium, under et besøg i Judæa og Samaria, marts 2026.
Fordømmes bosættervold?
De voldelige grupperinger, der begår hærværk og spreder frygt blandt palæstinensere i Judæa og Samaria, er ofte i konflikt med staten. De mangler ofte nationale mål og søger i stedet radikale omvæltninger drevet af teokrati og religiøs frelse, skrev Karin Abraham i en rapport til Minerva i 2014. Der er også flere eksempler på, at grupperne angriber israelske sikkerhedsstyrker.
Det skal understreges, at der er mange eksempler på, at “bosættervold” fordømmes i det israelske samfund.
– Efter min mening afspejler volden begået af jøder ikke de 500.000 israelske borgere, der bor i Judæa og Samaria. Jeg vil ikke tillade, at volden fortsætter, udtalte premierminister Naftali Bennett i 2022.
– Hadforbrydelser fører til terror, og vi er nødt til at udrydde dem, sagde forsvarsminister Benny Gantz i 2021.
– Jeg opfordrer alle aktører i landet til at stå sammen i kampen mod fænomenet og udrydde det, før det er for sent. Enhver, der tror, at den slags handlinger styrker vores sikkerhed, tager fejl; de er moralsk og etisk uacceptable og påfører IDF’s indsats alvorlig strategisk skade, udtalte generalstabschef Eyal Zamir i marts 2026.
Hvem rapporterer bosættervolden?
Tallene for bosættervold kommer ofte fra OCHA-oPT. FN-organisationen henter tallen fra radikale anti-israelske grupper som Addameer, Al-Haq og DCI-P – grupper, der er klassificeret som terrorgrupper af Israels forsvarsministerium.
Fremstilles terrorister som ofre for bosættervold?
OCHA-oPT rapporterer, at 8 palæstinensere blev dræbt af “israelske civile bosættere” fra 1. januar 2023 til 6. oktober 2023. Se screendump nedenfor. En gennemgang af de detaljerede data fra organisationen B’Tselem viser, at palæstinensere, der blev dræbt under terrorangreb mod israelere, er registreret som ofre for bosættervold: en palæstinensisk mand bevæbnet med knive og sprængstoffer blev dræbt, mens han forsøgte at trænge ind på en gård i Karnei Shomron; en terrorist blev skudt, mens han forsøgte at knivstikke en beboer i Sde Ephraim; og en terrorist blev dræbt, efter han skød og dræbt fire israelere ved et spisested tæt på Eli.
Hvor mange bliver ofre for bosættervold?
Ifølge OCHA-oPT blev 9 palæstinensere dræbt af “israelske civile bosættere” i 2025. Se skærmbilledet nedenfor. Med en palæstinensisk befolkning af cirka 3,2 millioner, svarer til omkring 0,29 dødsfald pr. 100.000 indbyggere. Det er lavere end drabstallet i langt de fleste lande. Det er sandsynligt, at nogle af palæstinenserne, der blev dræbt i 2025, blev dræbt i selvforsvar, ligesom det var tilfældet i 2023 (se ovenfor).
Hvor mange bliver dræbt af bosættere og IDF?
Selvom et lille antal israelere udøver privat vold og handlinger i selvforsvar mod palæstinensere i Judæa og Samaria (Vestbredden), viser FN-tal, at langt de flest dræbte og sårede blev dræbt af de israelske sikkerhedsstyrker. Ifølge OCHA-oPT blev 102.927 palæstinensere såret i Judæa og Samaria fra 1. januar 2008 til 7. juni 2026. Samme statistik viser, at kun 4.362 blev såret af “israelske civile”. Tallene for dødsfald følger et lignende mønster: 2.105 personer blev dræbt i Judæa og Samaria i perioden, men kun 86 palæstinensere blev dræbt af israelske civile bosættere i løbet af 18,5 år.
Hvordan er bosættervold sammenlignes med palæstinensisk vold?
Ifølge OCHA-oPT blev 832 palæstinensere i Judæa og Samaria (Vestbredden) såret af “israelske civile” i 2025. Ni palæstinensere blev dræbt. Til sammenligning registrerede de israelske sikkerhedstjenester 717 skudangreb mod israelere og 630 bombeangreb, foruden knivstikkerier, påkørselsangreb, selvmordsangreb og forsøg på bortførelse. 1.375 angreb blev afværget, mens 54 blev gennemført. 197 israelere blev såret, og 25 blev dræbt.
Ifølge organisationen Yesh Din, der er kritisk over for Israel, var der 1.293 tilfælde af vold begået af bosættere i perioden 2005-2019. Til sammenligning viser data fra IDF, at der alene i 2021 – frem til midten af december – havde været 6.633 angreb mod israelere i Judæa og Samaria, herunder 61 skudepisoder, 18 knivstikkerier, 1.022 angreb med brandbomber og 5.532 tilfælde af stenkast.
Sammenligningen bliver endnu mere skæv, når man tager i betragtning, at kun 36% (ca. 465) af de 1.293 sager, som Yesh Din har identificeret, af organisationen selv klassificeres som “voldelige forbrydelser”. Med andre ord: Mens IDF’s tal viser mindst 6.633 voldelige angreb mod israelere i løbet af et år, tyder Yesh Dins tal på et gennemsnit på kun omkring 33 voldelige angreb begået af israelske bosættere om året. Sagt på en anden måde: Der er mere end 200 gange så mange voldelige angreb mod israelere i Judæa og Samaria (Vestbredden), som der er mod palæstinensere.
Et andet eksempel fra 2025: I oktober 2025 blev der registreret over 400 terrorhændelser i Judæa og Samaria (Vestbredden). De fleste involverede stenkast, herunder mod køretøjer på hovedveje. Der var 24 bombeangreb, 41 angreb med brandbomber og 26 tilfælde af påsat brand. Derudover var der også ét skudangreb og ét påkørselsangreb. Nitten personer blev såret ved angrebene. Det kommer oven i alle de terrorangreb, der bliver afværget. I september 2025 blev 9 israelere dræbt og 24 såret i terrorangreb, der udgik fra Judæa og Samaria (Vestbredden).
Hvorfor så stort fokus på bosættervold?
Nogle israelere mener, at kritikere af bosættervold forsøger at undergrave jødisk tilstedeværelse i Judæa og Samaria. Nadav Eyal, der er journalist i Yediot Ahronot, ser ekstremisterne som en strategisk trussel. Han opfatter ekstremisternes mål således: – På Telegram-kanaler praler højreekstremistiske aktivister af deres hellige mål: at fordrive palæstinenserne, der bor i Område C i Judæa og Samaria – efterfulgt af Område B og Område A, der er under de palæstinensiske myndigheders kontrol, skriver han.
Bliver bosættervold efterforsket?
En stor andel af hvad, der i statistikkerne registreres som “vold begået af bosættere”, bliver aldrig anmeldt til politiet. OCHA-oPT har eksempelvis opført jøders besøg på Tempelbjerget som eksempler på “vold begået af bosættere”. I 2025 hævdede OCHA-oPT, at der havde været mere end 1.800 tilfælde af vold begået af bosættere. Det israelske politi efterforskede 967 sager og rejste tiltale mod 61 personer.
Ikke al vold begået af palæstinensere bliver efterforsket eller straffet. I 2020 blev der kun rejst tiltale mod 21 % af de personer, der kastede med sten i forbindelse med dokumenterede hændelser, og mod 33 % af dem, der kastede med bomber. I 95 % af de sager om sten- og bombekast, der blev behandlet ved israelske civile og militære domstole i 2019–2020, lå de domme, gerningsmændene fik, langt under maksimumstraffen for sådanne lovovertrædelser. Nogle af dommene var usædvanligt milde og idømte kun få dages fængsel.
Jødiske bosættere dæmoniseres – palæstinensisk terror nedtones
Der er alt for stort et fokus på en lille gruppe ekstremistiske jødiske bosættere og for lidt fokus på palæstinensisk terror mod israelere.
Er jødiske bosættere legitime mål?
På nettet ser man ofte at drab på israelske bosættere begået af palæstinensere retfærdiggøres med argumentet om at bosættere ikke er civile. Man mister ikke sin status som civil eller den beskyttelse som man har krav på i henhold til den internationale humanitære folkeret, blot fordi man bor i et omstridt eller besat område. Hvis den standard blev ændret, og man tillod angreb på personer, som den ene part anser for at opholde sig ulovligt i et område – kunne det føre til omfattende grusomheder i konflikter verden over. Læs mere i MIFF-artiklen “Israelske bosættere er ikke legitime mål”.