Israels forsvarsminister: – USA’s pres har reddet Hizbollah fra kollaps

Iransk-støttet Hizbollah viser sin styrke under parade. (Foto: Wikipedia)
Israel Katz advarer om, at Iran kunne finde på at angribe Israel igen for at forsvare sin libanesiske håndlanger.

Ifølge den israelske nyhedskanal Channel 12 har forsvarsminister Katz briefet israelske militær reportere i forbindelse med en briefing om Jerusalems forsvarsdoktrin – i kølvandet på krigene mod iransk-støttet Hizbollah og det iranske regime – at USA’s præsident forsøgte at koble de libanesiske og iranske fronter sammen, “grundet et kraftigt pres fra Iran”.

Forsvarsministeren fortalte at Israels forsvarshær (IDF), efter drøftelser med Det Hvide Hus, havde fået ordre til at indstille kampene. Han tilføjede: -Dermed blev Hizbollah reddet fra et voldsomt IDF-slag.

Han fortsatte: – Det var i USA’s interesse – USA ville fremme forhandlinger med Iran. Det viser blot at samarbejde både har fordele og ulemper.

Forsvarsministeren understregede: – Efter Israel måtte stoppe med at “nedrive bygninger i Beirut”, udvidede IDF sine landoperationer nord for Litani-floden og udvidede sin sikkerhedszone i det sydlige Libanon efter amerikansk godkendelse.

Forsvarsministeren påpegede, at Jerusalem har gjort det klart for Trump-administrationen, at så længe de iranskstøttede terrororganisationer truer Israel, vil IDF ikke forlade sikkerhedszonerne i Libanon, Syrien og Gaza, skriver JNS.

Forsvarsminister Katz gjorde det også klart at IDF er forberedt på iranske missilangreb mod Israel.

Han understregede desuden, at Israel har forberedt angreb mod flere mål i det iranske regime. 

Det iranske regime har udsat Israel for gentagne missilangreb – senest den 7.-8. juni for at vise deres støtte til Hizbollah. Israel svarede igen ved at angribe flere mål i det iranske regime. 

– Får vi efterretninger om at det iranske regime vil angribe os, vil vi handle derefter. Angriber Iran os med missiler, vil vi svare igen, hvilket vi har informeret USA om, sagde forsvarsministeren.

Han advarede om, at iranske angreb kan være nært forestående og at Israel ikke vil blande sig i præsidentens handlinger over for iranern: – Krigen med Iran vil blive genoptaget hvis Trump beslutter sig for at handle, og vi slutter os til ham, eller hvis det iranske regime angriber os, sagde Katz.

I mandags udtalte præsident Trump, at Iran har anmodet om at fortsætte de diplomatiske forhandlinger med USA, og at samtalerne skulle ske tirsdag: – Iran har anmodet om et møde, der vil finde sted i morgen i Doha, skrev præsidenten på Truth Social.

Den skrøbelige midlertidige aftale mellem Teheran og Washington, der blev underskrevet 17. juni, blev sat på prøve i weekenden, da Den Islamiske Revolutionsgarde angreb et fragtskib og et kommercielt tankskib med angrebsdroner i torsdags og lørdag. USA svarede igen med angreb mod iranske militærbaser.

I søndags svarede det iranske regime igen med missil- og droneangreb mod amerikanske militærbaser i Kuwait og Bahrain.

Læs også: For 20 år siden stemte Danmark ja til FN-resolution 1701, der skulle beskytte Israel mod Hizbollah-angreb fra Libanon. Siden har den iransk-støttet terrororganisation angrebet Israel gentagne gange, hvilket har kostet flere israelske liv og store menneskelige og materielle skader.

I 2024 skrev MIFF i brev til regeringen: – Danmark må fordømme Hizbollahs dødelige angreb mod Israel og kræve øjeblikkelig implementering af FN-resolution 1701