Ny studie viser at medierne har spredt misinformation om Gaza-krigen

Her ses israelske soldater fra Golani-brigaden i Gaza, 17. april 2025. (Foto: IDF)
Vil DR fortælle sandheden?

Et nyt studie viser at andelen af ​​kvinder og børn, der bliver dræbt i Gaza i forbindelse med krigen mod Hamas, der brød ud efter terrorgruppen begik 7. oktober-massakren mod Israel er meget lavere, end Hamas’ propaganda maskine har fået verden til at tro. 

Hamas’ mediekontor har påstået at omkring 70% af de dræbte var kvinder og børn. DR og andre danske medier delte Hamas’ fabrikerede tabstal uden at stille spørgsmålstegn ved deres validitet.

Ser man på de reelle tal fra Hamas’ sundhedsmyndigheder i Gaza, viser det sig at tallet ligger under 51%.

Omkring 75% af indbyggerne i Hamas-kontrolleret Gaza er kvinder og børn, dvs. at de er meget underrepræsenteret i antallet af dræbte i forhold til deres andel i befolkningen. 

Tallene viser også at Israels forsvarshær (IDF) har indført flere effektive tiltag for at undgå tab af civile liv, understreger professor Lewi Stone og Gregory Rose, der står bag det nye studie. 

I et casestudie af IDF’s Khan Younis operation i Hamas-enklaven i 2024,  peger professorerne også på, at andelen af ​​dræbte kvinder og børn lå på 34% af det samlede antal dræbte. Professorerne understreger at det viser, at IDF gør alt for at undgå at ramme civile.

Professorerne beskylder Hamas’ mediekontor for at fordreje data fra Hamas’ sundhedsmyndigheder og at de bevidst spreder misinformation for at kunne anklage IDF for krigsforbrydelser.

Stone er professor ved Institut for Matematik ved RMIT University i Melbourne, Australien, mens Rose er æresprofessor i jura ved University of Wollongong. Undersøgelsen er udgivet af den britiske tænketank Henry Jackson Society.

Undersøgelsen er baseret på data indsamlet fra Gazas sundhedsministerium via en centraliseret og computeriseret database på Al Shifa Hospital i Gaza By. I marts 2025 offentliggjorde Hamas’ sundhedsministerium en liste over 50.021 dræbte under krigen. Listen skelnede hverken mellem dræbte terrorister, civile, eller dem der var blevet dræbt under Hamas’ egne kampe.

Selvom Hamas’ mediekontor konsekvent har påstået, at 70% af de dræbte var kvinder og børn, viser en gennemgang af tallene, at det reelle tal er 50,8%. Det skal bemærkes at det tal ikke tager højde for, at mange personer under 18 år også var aktive Hamas-terrorister.

Klar overrepræsentation af kampklare mænd blandt de dræbte i Gaza – vil DR lytte? andelen af dræbte mænd under 18 år er også meget overrepræsenteret. Stone og Rose peger eksempelvis på tallene fra kampene i Khan Younis. Af de mindreårige, der blev dræbt i kampen om byen, var 177 piger, mens 278 var drenge. Professorerne understreger, at det tyder på, at mange af de unge mænd deltog i kampene.

Andelen af ​​dræbte kvinder og børn var højest i krigens indledende fase, hvor krigen i vid udstrækning blev ført med luftangreb. Da israelske landstyrker senere gik ind i Gaza, faldt andelen af ​​dræbte kvinder og børn betydeligt.

Stone og Rose tilføjer: – Det er et stærkt signal om, at IDF’s landtropper forsøgte at målrette angrebene mod terroristerne – ikke de civile. Det til trods for vanskelighederne under bykrig. 

Studiet viser også, at mange palæstinensere i Gaza sandsynligvis er blevet dræbt af Hamas’ kampe – eksempelvis fejl affyrede raketter på vej ind i Israel, der i stedet eksploderede i Gaza. Det samme skete med raketangrebet, der eksploderede på Al Ahli hospital den 18. oktober 2023.

Det viste sig at terrorgruppen Palæstinensisk Islamisk Jihad stod bag raketangrebet, alligevel havde verden travlt med at beskylde Israel for at have dræbt hundredvis af palæstinenserepå hospitalet.

Det vides ikke hvor mange af de 50.000 dræbte, er blevet dræbt af palæstinensiske terroristers fejlaffyrede raketter. Men vi ved at flere tusinde raketter er blevet affyret mod Israel siden 7. oktober-massakren. Vi ved også at flere hundrede af dem er eksploderet i Gaza.

Derudover ved vi også, at et vist antal af de 9.000 naturlige dødsfald i Gaza siden 7. oktober 2023, også er endt i statistikkerne over dræbte i krigen.

Professorerne bag undersøgelsen understreger at det er dybt tragisk krigen har kostet civile, men påpeger samtidigt, at Hamas’ påstande om, at Israel begår “folkedrab” i Gaza, ikke har hold i virkeligheden eller tallene. De understreger også, at Hamas kontrollerer sundhedsmyndighederne og dermed let kan forfalske tallene.

Derfor mener forskerne også at medier og organisationer har et stort medansvar i spredningen af Hamas’ propaganda: – Hamas’ falske fortælling er blevet accepteret, forstærket [..] og spredt af aktivister med egen dagsorden. De har et stort medansvar for bedraget og vildledningen af verden, slutter forskerne.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem