Nyt israelsk studie viser at hospitalsklovne på hospitalsgangene, kan meget mere end blot løfte patienternes humør, skriver i24NEWS.
A recent study by @TelAvivUni and the #Israel Center for Medical Simulation finds that medical clowns help the parents in addition to the patients. #medicalclown #medicalclowns #sykehusklovnene https://t.co/Oh4fs5Pxkp
— Israel i Norge (@IsraelinNorway) January 12, 2023
Forskere fra Tel Aviv Universitet og Israel Center for Medical Simulation undersøgelse af de uddannede fagfolk viste at de havde 40 færdigheder.
Eksempelvis var de i stand til at etablere en følelsesmæssig forbindelse og danne et personligt forhold til patienterne, hjælpe patienterne med at give udtryk for deres frustrationer og vanskeligheder til det medicinske personale.
Studiet har også vist at hospitalsklovne øger patienternes lyst til at følge deres behandlingsplan og distraherer patienterne fra smerte.
– Hospitalsklovne hjælper både patienterne, deres forældre, det medicinske personale og med at nå det terapeutiske mål. Hospitalsklovne formår i kraft af deres kommunikationsevner, at hjælpe patienterne med at overvinde kriser og komme et skridt videre mod helbredelse, udtaler forskerne bag studiet.
Studiet blev ledet af Professor Orit Karnieli-Miller og Dr. Lior Rosenthal fra Institut for Medicinsk Studie ved Tel Aviv Universitet i samarbejde med et team fra Israel Center for Medical Simulation.
Studiet er blevet offentliggjort i det peer-reviewede medicinske tidsskrift Qualitative Health Research.
– Hospitalsklovnene formår at placere sig nederst i det medicinske personale og dermed styrke patienterne, give dem magt og kontrol samt muligheden for selv at vælge om hospitalsklovnen må komme ind i rummet samt diktere karakteren af patientens rolle i forhold til klovnen. Det giver en øget følelse af kontrol og giver patienten mod til at møde udfordringerne, siger Karnieli-Miller.