“Så snart folk træder ind på hospitalet, forsvinder alle barrierer”, fortalte Lua Kormata, en fast læge på hospitalets skadestue til i24NEWS som har interviewet læger og sundhedspersonalle på det israelske hopital Sheba Medical Center.
Amid the recent backdrop of conflict between #Jews and #Arabs in Israel, #Sheba Medical Center just east of Tel Aviv is an oasis of coexistence. https://t.co/6kEqlAL6Mx
— i24NEWS English (@i24NEWS_EN) May 17, 2022
Midt i den seneste bølge af konflikter mellem jøder og arabere i Israel er Sheba Medical Center øst for Tel Aviv en oase af sameksistens på tværs af religioner, etnicitet og køn. Hospitalet er således et lille udsnit af Israel som er et af de mest multireligiøse, multietniske og multikurturelle lande i verden.
Kormata fortalte også til i24NEWS at hun måder både læger og patienter på tværs religiøse og politiske skel. På hospitalet er eneste fokus behandling af patienter og at redde liv.
“Når en arabisk læge, en muslimsk læge kommer ind for at kontrollere patienten, efterlades eventuelle uenigheder mellem dem uden for hospitalet. Patienterne ser på dig som en læge – deres primære omsorgsperson,” sagde Kormata.
Givet Israels politiske situation er der ofte manglende bevidsthed om muligheden for samarbejde og den succes, der kan kommer ud af samarbejdet.
Personalet på Sheba erkender, at sameksistens handler om individuelle kompromiser og venskaber.
“Vi forsøger altid at sige, at det er ok. Det er ok at være anderledes. Det er ok at være sammen. Noget, som fra mit synspunkt burde være indlysende, men det er det desværre ikke,” sagde Lena Ahmad, sygeplejerske i intern medicin ved Sheba.
Lenas veninde og kollega, Noa Pakter, leder af samfundsrelationer og patientoplevelse hos Sheba, fortalte i24NEWS, at hun afholder workshops om sameksistens og om bevidsthed om andre kulturer.
“Jeg holder foredrag om den ultraortodokse jødiske kultur som er det samfund, jeg kommer fra. Jeg er en ultraortodoks kvinde, og jeg holder foredrag om samfundets følsomhed og de konflikter, de har her på hospitalet,” sagde Pakter.
Sheba er et lysende eksempel på Israels diversitet og den positive virkning det at arbejde sammen har.
“Jeg tror, at medicinområdet i Israel og hele verden forhåbentlig kan tjene som et godt eksempel på fred,” sagde Dr. Scott Ehrenberg, fastlæge ved Sheba til i24NEWS.