Meddelelsen om at Israel og Marokko vil normalisere deres diplomatiske forbindelser afspejler i den grad hvor interessen ligger i Mellemøsten og fremhæver USAs geopolitiske indflydelse og slagkraft når det kommer til at forme den nye regionale virkelighed med fred mellem Israel og de moderate sunni-muslimske lande. Den historiske fredsaftale er en enorm diplomatisk præstation for den marokkanske konge Mohammed VI og hans land – mere end for Israel, og det kan tænkes det ikke bliver den sidste fredsaftale som falder på plads, før den amerikanske præsident Donald Trump forlader Det hvide hus, skriver Daniel Siryoti, Israel Hayoms korrespondent for arabiske- og mellemøstlige anliggender.
Læs MIFFs artikel om fredsaftalen som faldt på plads mellem Israel og Marokko 10. december 2020 HER. Siden september har Emiraterne, Bahrain og Sudan normaliseret deres forhold med Israel efter mægling af Trump-administrationen. Dermed har fire arabiske lande normaliseret forholdet til Israel i løbet af blot tre måneder – det er historisk og meget opsigtsvækkende med tanke på, at der hidtil kun var to arabiske lande med et normaliseret forhold til Israel – Jordan i 1994 og Egypten i 1979. Læs MIFFs artikler om Abrahamaftalerne HER. Læs MIFFs artikler om normalisering af forholdet mellem Israel og Sudan HER. Læs MIFFs artikler om jødernes flugt fra arabiske lande HER. Læs om MIFFs indsats for at gøre opmærksom på jødernes rødder i arabiske lande HER.
Trumps seniorrådgiver, Jared Kushner, udtalte efter meddelelsen om fredsaftale mellem Israel og Marokko at: – Normalisering mellem Israel og Saudi-Arabien er uundgåelig.
Diplomater i Emiraterne og Marokko har bekræftet over for Israel Hayom, at embedsmænd i Riyadh og Abu Dhabi var medvirkende til at fremme fredsaftalen mellem Israel og Marokko. Ifølge embedsmænd i Riyadh har den saudiarabiske holdning om normalisering med Israel ændret sig de seneste uger. Ændringen skyldes de tætte forbindelser mellem Rabat og Riyadh – derfor kan det tænkes, at det saudiarabiske monarki foretager et lignende skridt med Israel i nærmeste fremtid. Den arabiske engelsksprogede avis Arab News som ejes af den saudiarabiske kongefamilie, kørte tilmed gårdsdagens nyhed om fredsaftalen mellem Israel og Marokko på forsiden, ifølge Siryoti kan det betragtes som grundlaget for lignende aftale med Saudi-Arabien.
Der kan argumenteres for, at Jerusalem og Rabat burde have etableret diplomatiske forbindelser allerede før Abrahamaftalerne blev indgået mellem Israel, Emiraterne og Bahrain og normaliseringsaftalen med Sudan.
Israel og Marokko har haft infrastrukturen for at etablere åbne diplomatiske forbindelser siden midten af 1990’erne, men udbruddet af Anden Intifada i 2000 efterfulgt af Israels Operation Defensive Shield for at stoppe bølgerne af selvmordsbomber mod israelere begået af palæstinensere fra Vestbredden (Judæa og Samaria), ændrede holdningen i Marokko og andre arabiske lande. Det tvang Rabat til at undgå det spirende diplomatiske forhold til Israel. Læs MIFFs artikler om Anden Intifada HER.
I årtierne herefter afbrød de to lande ikke deres forhold, tværtimod blev forholdet styrket under Trump-administrationen. Højdepunktet i den lange diplomatiske rejse mod fred, bliver åbningen af ambassader i Rabat og Tel Aviv primo 2021.
Marokko ønsker at anvende suverænitet over Vestsahara, hvilket minder om den israelsk-palæstinensiske konflikt – læs MIFFs artikel om hvorfor Israels plan om at anvende israelsk suverænitet over dele af Vestbredden (Judæa og Samaria), ikke er i strid med international lov – forklaret af advokat med speciale i international lov. For Marokko er fredsaftalen med Israel en enorm diplomatisk sejr, fordi det internationale samfund ikke anerkender Marokkos suverænitet over Vestsahara – hvilket svare til israelske bosættelser på Vestbredden (Judæa og Samaria).
Ifølge Siryoti blev Rabat ikke kun påvirket af Washingtons vigtige og dramatiske anerkendelse af Marokkos suverænitetsrettigheder over Vestsahara. Marokkos økonomi er stort set kun baseret på turisme og er hårdt ramt af Corona-krisen. Fredsaftalen med Israel vil betyde at Marokko modtager generøs økonomisk støtte fra USA. Kong Mohammed VI var klog nok til at indse, at den valgte præsident Joe Bidens administration næppe vil tilbyde noget lignende, og at det tiden nu var inde til at tage springet og slutte sig til Emiraterne, Bahrain og Sudan før muligheden ville smuldrer mellem hænderne på ham.
Fulde diplomatiske forbindelser med Israel vil give Marokko adgang til en bred vifte af israelsk know-how inden for teknologi, landbrug og drikkevand, områder hvor Marokko har desperat brug for hjælp, for ikke at nævne sikkerheds- og efterretningssamarbejdet mellem landenes sikkerhedstjenester, som i hemmelighed er blevet opretholdt i årevis (siden marokkanske jøder forlod Marokko og flyttede til Israel i 1950’erne og forliset af indvandrerskibet Egoz). Samarbejdet forventes nu at ekspandere og blomstre i lyset af de gensidige sikkerhedsudfordringer, som begge lande står over for.
Ligesom Abraham-aftalerne og normaliseringsaftalen med Sudan blev modtaget med blandede følelser på deres hjemmebane, er der også i Marokko mange som støtter freden med Israel, men også dem som er imod den.
André Azoulay som er seniorrådgiver for den marokkanske konge og fremtrædende medlem af landets jødiske samfund, er en vigtig arkitekt bag fredsaftalen, han sagde til Israel Hayom:
– Det er et dramatisk og vigtigt initiativ som vil få andre arabiske og muslimske lande til at normalisere forbindelserne med Israel.
