Vil normaliseringsprocessen fortsætte hvis Trump taber valget?

Trump-administrationen presser hårdt på for at få flere lande til at etablere diplomatiske forbindelser med Israel. Hvad vil der ske i Mellemøsten med en Biden-administration i Det hvide hus?
Historisk landing i Abu Dhabi i Emiraterne 31. august 2020 med israelsk/amerikansk delegation. (Foto: U.S. Embassy Jerusalem, flickr)



Før du læser videre, vil vi gerne takke dig som er medlem af MIFF og gør det muligt for os at drive denne hjemmeside. Hvis du ikke er medlem endnu, vil vi gerne invitere dig til at betale kontingent for 2021 nu. Så giver vi dig resten af ​​år 2020 gratis.

USA’s finansminister Steven Mnuchin havde èn besked til journalisterne ombord på den første El Al flyvning fra Israel til Bahrain i denne uge: Flere af præsident Donald Trumps ressourcer og mere normalisering mellem Israel, arabiske og muslimske lande, skriver Lahav Harkov som også holdt foredrag ved MIFF’s konference i 2019, i avisen Jerusalem Post.

– Vi nærer et stort håb om at der vil komme flere annonceringer. Det er naturligvis vores forventning at præsident Trump vil vinde det kommende præsidentvalg, og at den nuværende udvikling vil fortsætte… Der er meget mere på vej, sagde Mnuchin.

Hvis Trump taber præsidentvalget, vil det så også sætte en stopper for normaliseringsbølgen med Israel?

Mnuchins svar var: “Det håber jeg ikke.” Men spørgsmålet forbliver åbent.

Trump administrationen har presset hårdt på for at flere lande skal etablere diplomatiske forbindelser med Israel siden Emiraterne den 15. august meddelte at de ville normaliserer deres forhold med Israel. Trump administrationen håber på der vil komme en overraskelse fra Sudan i løbet af de kommende dage. Hvert eneste land som normaliserer deres forhold med Israel, er en sejr for Trump og endnu en måde at præsentere sig selv, som en fredsskaber og en præsident der får gennemført aftalerne.

Det kan skabe en bekymring for at Trump vil miste interessen for emnet efter et genvalg – han vil i sin anden præsidentperiode ikke længere vil være tvunget til at appellere på samme måde til sine pro-Israel vælgere.

Men Trump-administrationens fremme af nye bånd mellem Israel og arabiske lande stikker dybere end blot en politisk-motiveret kampagnestrategi. Administrationens tilgang har været meget anderledes end normen de seneste årtier. Læs MIFF’s artikler om Abrahamaftalerne indgået mellem Israel, Emiraterne og Bahrain i Washington 15. september 2020.

Præsident Trumps særlige rådgiver Jared Kushner og tidligere særlig udsending for Mellemøsten Jason Greenblatt talte om at de hemmelige forbindelser mellem Israel og Golfstaterne skulle blive åbne og officielle længe før det skete – dengang virkede det blot som en utopisk drøm.

Momentumet for at skabe åbne forbindelser mellem Emiraterne og Israel kom fra Emiraternes ambassadør i USA, Yousef al-Otaiba, som skrev i den israelske avis Yediot Aharonot, at det ville være muligt at etablere officielle bånd mellem landene, under forudsætning af, at Israel ville opgive planerne om at anvende suverænitet over dele af Judæa og Samaria. Læs MIFF’s artikler om emnet her.

Trump-administrationen greb muligheden. Når alt kommer til alt, er Trump altid villig til at gå imod konventionel logik; han og medlemmer af hans administration er tydligt glade for de tilfælde, hvor deres nye og ukonventionelle tilgang fungerer, efter de gamle måder ikke kunne bryde isen eller få aftaler på plads. At skabe fred mellem Israel og et arabisk land inden oprettelsen af ​​en palæstinensisk stat, har vendt op og ned på årtiers udenrigspolitiske fejlvurderinger af, hvad der skal til for at skabe fred i Mellemøsten. Læs MIFF’s artikel om at palæstinenserne har afvist at få deres egen stat siden 1930’erne. Læs MIFF’s artikler om Trumps fredsplan for Mellemøsten.

Efter USA’s administration fik en aftale på plads med Emiraterne, fortsatte de med at presse på for at andre lande også skulle tage skridtet. Bahrain fulgte efter og Sudan er sandsynligvis det næste land på listen. Der har også været talt om at Saudi-Arabien vil tage springet – skønt det nok vil tage længere tid og ifølge Trump, overvejer adskillige andre lande også officielle bånd med Israel.

Trump-administrationen ser ud til at være entydigt fokuseret på målet som er til gavn for Israel. I sidste måned udtalte talsmanden for USA’s udenrigsministerium, Morgan Ortagus at fredsskabelse i Mellemøsten også er vigtigt for USA’s nationale sikkerhed.

Men det betyder ikke, at dominobrikkerne ikke vil fortsætte med at falde, hvis den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden vinder det kommende præsidentvalg.

Selvom det lader til at være usandsynligt at han vil gøre det, som er blevet en af ​​Trumps største udenrigspolitiske præstationer til sin højeste prioritet, og skubbe lige så hårdt på som Trump-administrationen gør, har Biden valgt ikke angribe sin modstander på det punkt.

Biden sagde, at Trump “ved et uheld” snublede over normaliseringerne i sine bemærkninger under et J Street fundraising arrangemenet i sidste måned, men hilste stadig Abrahamaftalerne velkommen.

– Det er godt at se andre i Mellemøsten anerkende Israel og endda byde dem velkommen som en partner, sagde Biden efter Emiraterne og Bahrain underskrev Abrahamaftalerne med Israel.

En Biden-administration vil “bygge på de trin, udfordre andre lande til at holde trit og arbejde for at udnytte de voksende bånd til fremskridt mod en to-statsløsning og en mere stabil og fredelig region,” sagde Biden.

Der er også dem som mener at det ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget, og at en Biden-administration vil kunne sørge for at Israel får bånd med flere lande. Biden behøver ikke direkte at fremme relationerne for at de sker; hans handlinger kan bringe Israel og nogle arabiske stater sammen på andre måder.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obamas administration med Biden som vicepræsident, gik i fornt for at få en atomaftale på plads med Iran. Aftalen gjorde Israel og Golfstaterne meget urolige. Israel havde pludselig fælles interesser med blandt andet Emiraterne og Saudi-Arabien, og båndene mellem dem blomstrede – også selvom det skete under overfladen.

Biden har sagt, at han ønsker at vende tilbage til Iran-aftalen og derefter forhandle tilpasninger af den for at “sikre [Israel] kan forsvare sig mod Iran og dens håndlangere,” skrev han på CNN. Men som den tidligere ambassadør i USA, Michael Oren sagde i sidste uge, (hvilket også afspejler synspunktet i de øverste lag i Israels regering og forsvarsmyndighederne), vil en aftale “som ligner JCPOA være frygtelig for Israel og en opskrift på krig og atomvåben i Iran.” Læs MIFF’s artikler om Iran her.

Det kunne også være en opskrift på et tættere samarbejde mellem Jerusalem og flere mellemøstlige hovedstæder, der ser Teheran som en fælles trussel.

Samtidig kan andre dele af Bidens erklærede politiske mål skubbe Israel og Golfstaterne længere fra hinanden – eksempelvis hans plan om at distancere USA fra Saudi-Arabien.

– Under en Biden-Harris-administration vil vi revurdere vores forhold til Kongeriget, afslutte USAs støtte til Saudi-Arabiens krig i Yemen og sørge for, at USA ikke giver afkald på sine værdier for at sælge våben eller købe olie. USA’s engagement i demokratiske værdier og menneskerettigheder vil være en prioritet, selv med vores nærmeste sikkerhedspartnere, har Biden udtalt.

Saudi-Arabien og andre Golfstater kan se bånd til Israel som mindre afgørende for dem, hvis de ikke hjælper dem med at bringe dem tættere på USA. Alternativt kunne arabiske og muslimske lande fortsat se forholdet til Israel som en måde at nærme sig Washington og dermed dæmpe presset på deres håndtering af menneskerettigheder.

Vil Trumps eventuelle tab af det kommende præsidentvalg betyde et stop på normaliseringsbølgen med Israel? Svaret er, ligesom så meget andet uklart frem til efter præsidentvalget.



Tidligere artikelTyskland bevilger over fire milliarder kroner til Holocaust-overlevende
Næste artikelTusinder vil deltage i verdensrekordforsøg
Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Gi en gave til MIFFs arbeid for Israel

Belastes neste mobilregning

Hjertelig takk for din støtte!

Belastes neste mobilregning

Gi gave til bankkonto 78770654539 dersom du ønsker skattefradrag

Avatar
Rika Greenberg (født 1969 i København) har en BA i hebraisk og mellemøstlige forhold samt en kandidatgrad i strategisk kommunikation. Derudover er hun uddannet i klassisk kunst og grafisk design. Rika har bred international erfaring fra fx reklamebranchen, medicinalbranchen og internationale vikrsomheder. Hun er vokset op i Israel, men bosatte sig igen i Danmark som voksen, hvor hendes to nu voksne børn også er født. Fra 1. feb. 2019 er Rika Greenberg blevet ansat i en 80% stilling som marketingsansvarlig og journalist i MIFF Danmark.
Bliv fast giver for MIFF Danmark med sms
Send FASTMIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et fast månedligt beløb på 100 kroner på din mobilregning + alm. sms-takst). For opsigelse: Send FASTMIFF STOP til 1245. Udbyder: Med Israel for fred, Muldvad 7, 2800 Kongens Lyngby, tlf. 93 87 86 74
Giv en gave til MIFF Danmark  med sms
Send MIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et engangsbeløb på 200 kroner på din næste mobilregning + alm. sms-takst)