Foreslår kompromis i Sheikh Jarrah

Vil beboerne gå med til en pragmatisk løsning eller fortsætte deres principielle kamp?
Den juridiske tvist om Sheikh Jarrah har stået på i årtier og har været igennem utallige retssager. Israels højesteret er nu kommet med kompromisløsning på den yderst betændte sag. På billedet diskuterer arabisk kvinde med jødisk mand i nabolaget, 10. maj 2021. (Foto: Olivier Fitoussi/Flash90)
Vis din støtte - klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).

Israels højesteret har fremlagt et detaljeret kompromisforslag som betyder at en gruppe arabiske familier kan fortsætte med at bo til leje i området som hedder Sheikh Jarrah i Jerusalem som «beskyttet lejere», skriver avisen Ha’aretz.

Kan være et billede af ‎monument, udendørs og ‎tekst, der siger "‎NGO MONITOR Sheikh Jarrah Facts 1875: Land purchased by Jews 1948: Jews ethnically cleansed by Jordan 1950s: Arabs move onto property during Jordanian ג'ראח .שייח' 1973: Land registered by control جراح الشيخ 1982: Residents agree Jewish Jewish organization Sheikh Jarrah organization owns land, court rules renters must pay rent .Legal battle ensues for years 2020: Israeli court decides renters must face eviction over refusal to pay rent‎"‎‎
Forskningsinstituttet NGO Monitor har udarbejdet let oversigt over hvad er op og ned i Sheikh Jarrah tvisten: https://www.facebook.com/NgoMonitor

Der er tale om en kompliceret juridisk tvist i den yderst betændte sag, som fik stor international opmærksomhed. Sagen medvirkede også til den seneste Gaza-krig i maj måned som startede med at den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007, startede med at angribe Jerusalem med raketter – i løbet af blot 11 dage, angreb Hamas flere israelske byer med mere end 4.300 raketter som kostede mindst 13 israelere livet, sårede utallige på krop og sjæl og uoverskuelige materielle skader mod boligejendomme – læs om krigen HER.

Kort fortalt handler tvisten om: Landområdet som der er tvist om blev købt af jøder i 1876. I 1948, da Jordan okkuperede Øst-Jerusalem ulovligt, blev jøderne etnisk udrenset fra området. I 1950’erne begyndte Jordan at bosætte området med arabere. Efter Seksdagskrigen i 1967 var området igen under israelsk kontrol.

I 1973 blev området registreret under to jødiske organisationer hos israelske myndigheder. De solgte i 2003 ejendommen videre til anden jødisk organisation. Familierne som var flyttet ind i området under jordansk okkupation fortsatte med at blive boende der. En højesteretsafgørelse fra 1989 slog fast at familierne boede i andres ejendom og at de derfor skulle betale leje for at der der til de retmæssige ejere samt at lejerne ikke måtte bygge ulovligt på ejendommen (det er meget almindeligt blandt arabiske familier at bygge til i takt med at børnene bliver gift og stifter familie, på den måde lever flere generationer ofte sammen under samme tag.

I 1982 erkendte flere af de arabiske beboere i retten at de jødiske organisationer er de retmæssige ejere af de ejendomme som de bor i.

Sagen (tvisten) har nu været igennem det israelske retssystem flere gange. Blandt andet i 2009, her slog retten fast at beboerne ikke havde betalt deres leje og have bygget ulovlige tilbygninger i ejendommen. Derfor blev det besluttet at lejerne skulle flytte.

I oktober 2020 afviste en domstol beboernes påstand om at jordanske myndigheder havde lovet dem at de kunne få ejendommen mens området var under jordansk kontrol. Retten lagde til grund at «alle vidnerne er født efter 1967 eller var meget unge på det tidspunkt og vidnede at de havde hørt om det [jordanske] løfte fra en ældre slægtning». Ingen af beboerne har dokumentation på at de ejer ejendommen. Lejerne havde nægtet at betale deres leje og retten slog derfor fast at beboerne kunne smides ud af ejendommen.

Ovennævnte dom blev stadfæstet i februar 2021 og lejerne skulle forlade ejendommen inden 2. maj 2021. Dommen blev anket til højesteret som nu er kommet med nedenstående kompromis:

De 3 familier som stod til at blive smidt ud vil ikke blive smidt ud foreløbigt. Derudover foreslår højesteret at familierne anerkendes som førstegenerations «beskyttet lejere», dvs. at de kan beholde den status i yderligere to generationer. En fjerde familie vil bliver anerkendt som andengenerationslejere, dvs. at familien kan blive boende i endnu en generation som «beskyttet lejere».

Ifølge kompromisforslaget skal de arabiske familier betale leje til den jødiske organisation Nahalat Shimon der er registreret som nuværende ejer af ejendommen. Organisationen har bedt retten om at smide lejerne ud. Højesteret foreslår at familierne betaler en årlig leje på 2.400 kroner – hvilket ligger langt under lejen noget sted i Israel, inkl. Jerusalem.

Bliver parterne ikke enige om at indgå et kompromis vil højesteret afsige dom på baggrund af fremlagt dokumentation og argumenter fremlagt i retten. Kommentator Nir Hasson i Ha’aretz skriver at det nu er op til lejerne at beslutte om de vil fortsætte kampen om om principper eller om de vil vælge en pragmatisk løsning.

Samtidigt er der også stærk politisk modstand mod et kompromis både blandt palæstinensere og israelere på højrefløjen. Begge parter ser konflikten som en del af en kamp om den demografiske fremtid i Jerusalem.

Konflikten om området Sheikh Jarrah har i årevis medvirket til flere demonstrationer og optøjer. Her protesterer venstreorienterede israelere og palæstinensere mod planene om smide fire arabiske familier ud. Israels højesteret håber at kunne løse tvisten med et kompromis. (Foto: Olivier Fitoussi/Flash90)
Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Bliv fast giver for MIFF Danmark med sms
Send FASTMIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et fast månedligt beløb på 100 kroner på din mobilregning + alm. sms-takst). For opsigelse: Send FASTMIFF STOP til 1245. Udbyder: Med Israel for fred, Muldvad 7, 2800 Kongens Lyngby, tlf. 93 87 86 74
Giv en gave til MIFF Danmark  med sms
Send MIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et engangsbeløb på 200 kroner på din næste mobilregning + alm. sms-takst)


Tidligere artikelArbejder for at genåbne Israel for turister
Næste artikelFatah: – Israelerne er sønner af ludere og mordere, vi vil tvinge dem til at sluge giften en dråbe ad gangen
Avatar
Bjarte Bjellås ble journalist i MIFF fra 1. januar 2017. Etter journaliststudier jobbet han i Fædrelandsvennen og Vennesla Tidende.

Ingen indlæg at vise