I går besluttede Israels sikkerhedskabinet enstemmigt at udvide Israels forsvarshærs (IDF) operationer i Gaza.
Den nye militære fase i Gaza forventes at begynde efter præsident Trump besøger regionen i næste uge. Derudover kræver det også tid at mobilisere flere IDF-reservister.
Israels sikkerhedskabinet har også godkendt genoptagelsen af nødhjælp til Gaza, efter at Israel i løbet af marts stoppede nødhjælpen for at presse Hamas til at frigive flere gidsler. Fremover vil nødhjælpen ikke blive uddelt som tidligere, hvor mad blev transporteret i store mængder til opbevaring i haller og i stor stil blevet stjålet af terrorgruppen Hamas, der også var arkitekten bag 7. oktober-massakren mod Israel i 2023. Massakren var den værste mod jøder siden Holocaust.
Fremover vil internationale organisationer og private sikkerhedsfirmaer stå for uddelingen af madkasser til indbyggerne i Hamas-kontrolleret Gaza.
På den måde vil Israel forsøge at undgå, at Hamas fortsætter med at tjene milliarder på at stjæle nødhjælpen til at rekruttere nye terrorister.
Vil danske medier fortælle danskerne, at Israel sørger for nødhjælp til indbyggerne i Gaza? Skriv din mening i kommentarfeltet.