Siden 7. oktober-massakren mod Israel i 2023, har Hizbollah udsat Israel for flere tusind raket, missil og droneangreb. Hvert eneste angreb mod Israel er en overtrædelse af FN-resolution 1701 af 2006, som Danmark var med til at stemme for, men ikke har krævet håndhævet.
Siden massakren mod Israel, er terrororganisationen blevet svækket af det israelske luftforsvar, der har bombet Hizbollah-mål, for at stoppe terrororganisationens angreb mod israelske byer og kibbutzer. Terrororganisationen er også blevet svækket efter stigende modstand fra Libanons regering og Assad-regimets fald i Syrien.
Frem til det nylige regimeskift i Syrien, havde Hizbollah frit lejde til at bruge Israels naboland som våbensmuglerrute. Syriens nye regime ser Hizbollah som sin fjende og nægter at hjælpe dem. Derfor har regimet også stoppet flere Hizbollah-forsøg på at smugle våben. Efter Israel truede med at bombe Libanons lufthavn, for at stoppe Hizbollahs luftrute, valgte Libanons regering at slå ned mod terrororganisationens smuglerplaner.
Ifølge den saudiarabiske avis al-Hadath, har kilder i en vestlig efterretningstjeneste udtalt, at Hizbollah nu er gået over til at kontrollere havnen i Beirut. I 2020 kostede eksplosionen af 300 tons Hizbollah-ammunition, der blev opbevaret i havnen, flere hundrede menneskeliv og uoverskuelige ødelæggelser. Efterfølgende viste det sig, at ammunitionen var tiltænkt alvorlige angreb mod israelsk byer.
Siden blev en tilbundsgående efterforskning af de omfattende eksplosioner stoppet af libanesiske politikere og andre. Nu tyder alt på, at havnen igen vil blive omdrejningspunktet for terrororganisationens våbensmugling, skriver den saudiarabiske avis. Avisen tilføjer, at Hizbollah har formået at tage kontrol over havnen via et lokalt netværk af hjælpere som havne medarbejdere og told ansatte. På den måde kan terrororganisationen holde sig under myndighedernes radar og frit smugle våben og kontanter. I baggrunden står Iran, der støtter terrororganisationen.
Israelsk-drusiske børn betalte med livet, efter mere end et års massive angreb mod Israel, blev en våbenhvile ultimo 2024 mæglet på plads. Angrebene fra Libanon kostede flere israelske liv, inkl. flere israelsk-drusiske børn, der spillede fodbold da raketterne eksploderede. Over 60.000 israelere blev flygtninge i deres eget land, utallige skoler måtte lukke og de materielle ødelæggelser var enorme.
Læs også: 80-årige danske Grete i Nord-Israel: Jeg ved ikke om jeg kan overleve endnu en storkrig mod Israel.
Danmark har igen fået en magtfuld plads i FN’s Sikkerhedsråd.
Vil Danmark bruge sin stemme til at kræve resolution 1701 håndhævet for Israels sikkerhed?
Skriv din mening i kommentarfeltet nedenfor.
