Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Israel i chok over ubekræftet Hamas-melding om at Shiri og hendes små drenge kommer hjem i ligposer

Hvor er Kfir og Ariels mor? (Foto: Privat)
Shiris mand, der overlevede knap 500 dages fangenskab i Gaza, nægter at tro på den hjerteskærende besked om hans familie, så længe den ikke er bekræftet.

Medio januar 2025, skrev MIFF om gidslernes hjerteskærende historier.

Her er hvad vi skrev om familien Bibas:

Baby Kfir, storebror Ariel, mor og far blev kidnappet fra samme kibbutz som danske Itzik, den 7. oktober delte bevæbnede terrorister hjerteskærende klip af Shiri, der tiggede om at skåne hendes små drenge, mens terroristerne omringede dem. Shiri bar på 4-årige Ariel og lille baby Kfir på 9 måneder. Ariel og Kfir er blevet symbolet på de glemte børne-gidsler i Hamas-kontrolleret Gaza. Deres far blev også filmet mens terroristerne, inkl. flere kameramænd, kidnappede ham. Ultimo 2023 tvang terroristerne Ariel og Kfirs far til at sige i et propagandaklip, at hans familie var død. Under massakren myrdede terroristerne flere af deres familiemedlemmer, inkl. bedsteforældre. Lille kfir er det yngste gidsel i Gaza. Medio januar 2025 fyldte han 2 år.

Far blev frigivet uden sin Shiri og deres små drenge, Yarden overlevede knap 500 dages fangenskab i Gaza. Israel havde forgæves kæmpet for at få den dybt traumatiseret far frigivet sammen med sin kone og deres små drenge. Men det skete ikke.

– Bring mit lys hjem igen: – Mit lys blev efterladt i Gaza. Så længe mit lys er der, er der kun mørke. Det var troen på, at I ville komme tilbage til mig, der holdt mig i live. Hjælp mig med at få mit lys tilbage, sagde Yarden efter han blev frigivet fra Gaza.

Lille Kfir er blevet symbolet på de glemte børnegidsler i Gaza. Det vides ikke om han eller hans 5-årige storebror er i live efter mere end 1 års fangenskab uden nødhjælp. På billedet ses en stor plakat af lille Kfir på “Hostage Square” i Tel Aviv, 14. februar 2024. (Foto: FLASH90)

I går kom terrorgruppen Hamas med en chokmelding om, at Shiri, Ariel og lille Kfir vil blive leveret tilbage til Israel i ligposer, skriver Jerusalem Post.

– Vi holder fast i håbet til det sidste, siger familien og tilføjer: – Vores kamp for Shiri, Ariel og Kfir er ikke slut. Vi er i chok og nægter at tro på Hamas-talsmandens udmelding, så længe den ikke er officielt bekræftet. Samtidigt beder vi medier- og offentlighed om at respektere vores privatliv og ikke bede om flere kommentarer.

Israel forbereder sig på at modtage dræbte gidsler, chokmeldingen om Shiri, Ariel og Kfir, kom i går fra Hamas’ vicechef i Gaza, der meddelte at terrorgruppen vil frigive 4 dræbte gidsler på torsdag.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem