Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

– Hvordan kan verden være forbavset over Hamas’ behandling af gidslerne?

I weekenden fulgte verden med på Live-TV da Hamas frigav israelske Eli, Ohad og Or efter 491 dage. Israels sundhedsmyndigheder har advaret om at deres fysiske tilstand er meget dårlig, 8. februar 2025. (Foto: Flash90)
- Massakren mod Israel var massemord på speed. Selvom milliarder er blevet pumpet ind i Gaza, har det ikke stoppet terroristerne i at gå til angreb igen. Hvordan bekæmper vi den nazistiske- og væbnede racisme i Hamas-enklaven? Spørger Ben-Dror Yemini.

Hvad er vi egentlig forbavset over? Er vi forbavset over, at de frigivede gidsler ligner Holocaust-overlevende? Vi burde faktisk være forbavset over, at gidslerne ikke ser endnu værre ud, fordi de blev udsat for systematiske overgreb under deres fangenskab i Gaza. Intet kan overraske os længere. Gidslerne blev ikke sultet eller tortureret, fordi der manglede mad. Gidslerne blev mishandlet fordi det er Hamas’ ideologi, længere er den ikke, skriver veteran journalist Ben-Dror Yemini i Yediot Ahronot.  

En pligt at fuldføre Hitlers mission, terrorgruppen Hamas blev født ud af “Al-Mujamma Al-Islami”-bevægelsen grundlagt i 1973 af Sheikh Ahmed Yassin, der igen er en udløber af Det Muslimske Broderskab. I 1980 gik tusindvis af Yassin-aktivister på gaden og satte ild til Al-Quds-avisens kontorer, en biograf og en billardklub i Gaza – det var deres første voldhandling i enklaven, der senere kom under Hamas’ hænder. Selv før israelske IDF-soldater vidste, hvad intifada var, var der en intern-palæstinensisk konflikt. Qutb udgav en antisemitisk pamflet baseret på de falske og stærkt antisemitiske protokoler, The Protocols of the Elders of Zion. Sheikh Yusuf Qaradawi, gjorde det klart, at “muslimerne skulle fuldføre Hitlers mission.” På Hamas’ Al-Aqsa kanal, blev alle opfordret til at “udrydde alle jøder og kristne til der ikke er flere tilbage.”

Nazismen var et unikt fænomen i menneskehedens historie, og derfor bør vi ikke sætte prædikadet på enhver nationalistisk ideologi eller racistisk bevægelse, skriver Yemini og tilføjer: – Det gælder dog ikke Islamo-nazisme. Når generationer af politiske og religiøse ledere åbent taler om at udslette alle ​​jøder, er det nazisme. I den forstand er Hamas unik sammenlignet med andre jihadistiske terrorgrupper. Al-Qaeda og ISIS er ikke fans af jøder. Alligevel sagde de ikke, at det jødiske folk skulle udryddes, men det har Hamas-ledere gjort utallige gange.   

Jøderne sammenlignes med en kræftsvulst der skal udryddes, Hamas-personligheden, Sheikh Mohsen Abu-Itta, udtalte på Hamas-kanalen, at “udryddelsen af ​​jøderne er en vidunderlig velsignelse.” Dr. Ahmed Bahr, der er tidligere formand i det palæstinensiske parlament, udtalte, at “jøderne er en kræftsygdom, der skal udryddes, også amerikanerne skal udslettes til den sidste af dem.” Dr. Younis Al-Astal, et palæstinensisk parlamentsmedlem, der fungerede som dekan for Sharia-fakultetet og formand for Komitéen for Jurisprudence ved Islamic University, udtalte, at udryddelsesordren er et spørgsmål for vores tid, ikke for fremtiden.  

Sprængstoffer, Hagekors og nazi-propaganda i børnehøjde, Yemini understreger, at der ikke blot er tale om tom snak og tilføjer: – Vi ville ikke se det, men under demonstratinoerne ved grænsehegnet mellem Hamas-kontrolleret Gaza og Israel, blev drager fyldt med sprængstoffer og Hagekors affyret ind over grænsen, hvor marker og natur blev brændt ned. Hamas fodrer også små børn med en daglig ration af nazisme. Hamas driver egne børneprogrammer, hvor Mickey Mouse underviser små børn i Hamas’ drøm om at udrydde alle jøder.   

7. oktober-massakren var massemord på speed. Yemini uddyber: – Vi så alle hvad der skete i Israel den 7. oktober 2023, hvor tusindvis af hjernevaskede terrorister stormede ind i landet fra Hamas-kontrolleret Gaza og begejstret gik til angreb mod små børn, gravide og ældre. Men vanviddet startede ikke der. Samme vanvid udspillede sig under massakren mod jøder i Hebron i 1929, Farhud-massakren mod Iraks jøder i 1941 og pogromen mod Yemens jøder i Hashd-lejren, hvor hele jødiske familier blev slagtet.   

Jøde-had er ikke noget nyt i den arabiske verden, der har været op- og nedture i muslimernes holdning til deres jødiske landsmænd, men det ændrede sig til det værre, da politisk islam blev født. Vi kan især takke Det Muslimske Broderskab for hadet, der blev næret af nazismen, skriver Yemini.

Hvorfor lader vi os blænde? Yemini skriver: – Jeg har tidligere skrevet om forbindelsen mellem Hamas og nazisme og blev mødt af sønderlemmende kritik. Mange af os lever i benægtelse. I 2007 udgav Matthias Künzel bogen Jihad og jødehad: Om de nazistiske rødder til 9/11. Selvom bogen er saglig, upolitisk og forskningsbaseret, har flere universitets campuser nægtet at lade ham tale om sin bog. For mange af os, er det lettere at leve i illusioner end at få fakta på bordet.

Hvordan bekæmper vi nazismen i Gaza? Yemini skriver: – Jeg har ikke løsningen på, hvordan vi kan komme den nazistiske- og væbnede racisme til livs i Hamas-kontrolleret Gaza. Trods Israels intense kamp mod Hamas, fortsætter terrorgruppens ideologi med at boble op til overfladen igen. Vi kan ikke tillade os at leve i illusioner.

Luksus og penge har ikke stoppet hadet, Yemini tilføjer: – Man skulle tro at mere velfærd, flere penge, arbejdstilladelser i Israel, luksus indkøbscentre og meget andet, ville afskrække terroristerne fra at gå til angreb igen, men intet stopper dem. Derfor vil det være en fatal fejl at ignorere den ideologiske del af problemet. Vi har betalt en meget smertefuld menneskelig pris. Hamas led et slag, men det gjorde terrorgruppens ideologi ikke. Vi må og skal kalde den for hvad den er – en destruktiv antisemitisk og nazistisk ideologi

Israel er vores eneste nødhavn: – Efter vi i weekenden så de forfærdelige billeder af tre udsultede israelske gidsler, der blev frigivet fra Gaza, efter 491 dages mareridt, sagde deres familier, at vi ikke må sammenligne. De har ret. Vi lever i en anden tid i dag. Vi, det israelske- og jødiske folk vil aldrig lade os slagte igen som vi blev under Holocaust. Vi har et land og vi har vores eget militær – vi kæmper for vores overlevelse. Derfor bør vi ikke sammenligne de overlevende gidsler med Holocaust-overlevende. I stedet bør vi sammenligne Hamas med nazismen. Vi begik en stor fejl, da vi lod flere og flere penge falde i Hamas’ hænder – det må ikke ske igen. Hamas skal fjernes og det må ske på en mere sofistikeret måde end den, der blev taget i brug efter 7. oktober-massakren. Men først skal vi have alle vores gidsler hjem!

Har du et bud på hvorfor verden er forbavset over den grusomme behandling som gidslerne er blevet udsat for?
Skriv din mening nedenfor i kommentarfeltet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem