Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Nord-Israel blevet udsat for massive raketangreb fra Libanon. I snit er Nord-Israel blevet udsat for mere end 40 daglige raketangreb fra Libanon siden massakren.
I morges gik raketalarmen både i Israels tætbefolket metropol Tel Aviv og i områderne beliggende tæt på storbyen, da de blev angrebet af et ballistisk missil fra Libanon. Takket være Israels missilforsvarssystem, blev missilet stoppet inden det nåede at eksplodere over byen.
Nu er to personer i kibbutz Sa’ar i Galilæa blevet såret af raketangreb fra Libanon.
En mand i 30’erne blev alvorligt såret, mens en mand i 50’erne blev moderat såret. De to mænd var ved at sætte et hus i stand da raketalarmen gik i gang. De forsøgte at løbe i sikkerhed, men nåede det ikke, inden raketten eksploderede tæt på dem.
Moshe Davidovich, der leder lokalrådet, udtaler at indbyggerne i området «som udgangspunkt har 0 sekunder» til at nå i sikkerhed når raketalarmen går. I skrivende stund er området blevet udsat for omkring 30 raketangreb.
Takket være Israels effektive missilforsvarssystemer, bliver de fleste raket/missil- og droneangreb nedskudt, men de få som slipper igennem forårsager store fysiske, psykiske og materielle skader.
Tidligere i dag blev en bolig i byen Safed ramt af raketangreb, der er ingen meldinger om fysiske skader.
Imens fortsætter Israels kraftige angreb mod Hizbollah-mål i Libanon. På nuværende tidspunkt er 1600 mål, de fleste af dem, våbenlagre og raketaffyringsramper blevet ødelagt.
Over 70.000 israelere ved ikke hvornår de kan vende hjem, de massive raketangreb fra Libanon har kostet flere liv i Israel, inkl. 12 israelsk-drusiske børn, der for få uger siden blev dræbt mens de spillede fodbold. Derudover har raketangrebene gjort over 70.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023.
FN-resolution er ikke det papir værd som den er skrevet på, i 2006 var Danmark med til at stemme for FN-resolution 1701 som skulle sikre Israels sikkerhed ved grænsen med Libanon, men resolutionen er blevet brudt igen og igen – hvornår vil Danmark kræve den overholdt? Spurgte MIFF i brev til regeringen.
Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel?
Har du et bud på, hvad der skal til for at få implementeret resolution 1701? Skriv din mening nedenfor i kommentarfeltet.