Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Flere tusinde terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod alle på deres vej, inkl. babyer, børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd. Massakren kostede over 1200 liv, flere tusinde sårede, utallige blev massevoldtaget og mindst 250 blev kidnappet til Gaza.
Massakren mod Israel er den direkte årsag til den igangværende krig mod Hamas i Gaza.
Når Hamas-terrorister bliver dræbt i kampe under Israels igangværende krig mod terrorgruppen, der har kontrolleret Gaza siden 2007, bliver det ikke rapporteret af Hamas’ myndigheder. Hamas deler konstant tal om antal dræbte i Gaza, men terrorgruppen skelner aldrig mellem kombattanter og civile. Derudover truer Hamas sin civilbefolkning med ikke at dele information om, at de dræbte er terrorister.
Israelske Gershon Baskin er venstreorienteret og har tidligere forhandlet med Hamas om fangeudveksling. Her fortæller han i Ha’aretz, hvorfor Hamas ikke vil dele information om, hvad der reelt sker i Gaza:
Baskin udtaler: – Hamas vil for alt i verden undgå at de civile i Gaza begynder at tro på Israels udmeldinger. Israelerne er kommet med en melding om at «flere tusinde Hamas-terrorister er blevet dræbt», men Hamas vil ikke indrømme at de taber militært.
Hamas lyver ikke kun om egne tabstal, de lyver også om de israelske tabstal. Baskin tilføjer: – Hamas praler dagligt med, hvor mange israelske soldater de har dræbt. På den måde forsøger terrorgruppen at sælge budskabet til sine civile om, at de vinder krigen og aflede indbyggernes opmærksomhed fra, hvor mange terrorister reelt er blevet dræbt.
Alle i Gaza ved, at de ikke må dele information om at Hamas-terrorister bliver dræbt, skriver Ha’aretz.
Før Israel, ultimo oktober 2023, begyndte landeoperationen i Hamas-kontrolleret Gaza, advarede Hamas om at flere tusinde israelske soldater ville blive dræbt. Men sådan gik det ikke og Hamas har ikke forårsaget store tab for Israels forsvarshær (IDF). Ifølge israelske myndigheder, er 340 IDF-soldater, i skrivende stund, blevet dræbt under den igangværende landoperation.
MIFF har tidligere skrevet om at vi bør tage tabstallene fra gaza med et stort gran salt. Tilbage i august publicerede UK Lawyers for Israel (UKLFI)et grundigt notat, hvori de har samlet meget af den kritik, der er kommet mod Hamas’ dødstal.
Advokat Jonathan Turner fra UKLFI, tilføjer: – Der er omfattende beviser for at Hamas både fabrikerer og manipulerer med tallene.
Han tilføjer: – Desværre betyder den vildledende mediedækning, at antisemitismen vil fortsætte med at eksplodere.
Ifølge israelske myndigheder er over 18.000 af de dræbte i Gaza terrorister, dvs Hamas-terrorister eller terrorister fra de øvrige terrorgrupper i enklaven. Selv hvis man tager de rapporterede Hamas-tal for gode varer, vil det sige, at antallet af dræbte i Gaza siden 7. oktober-massakren mod Israel, ligger tallet meget lavere sammenlignet med andre bykrige.