Siden massakren mod Syd-Israel, er Nord-Israel blevet udsat for massive raketangreb fra Libanon.
I lørdags blev den israelsk-drusiske by Majdal Shams udsat for raketangreb af terrororganisationen Hizbollah i Libanon.
Raketangrebene kostede 12 børn livet og sårede omkring 40
I skrivende stund er 16 sårede børn fortsat indlagt – 7 af dem er alvorligt såret.
Flere af de sårede børn ligger i koma og respirator. Børnene blev blandt andet såret af splinter og har fået benbrud.
Børnene blev ramt af raketangrebene mens de spillede fodbold.
De dræbte børn er: 11-årige Gevara Ebraheem, 10-årige Milad Muadad Alsha’ar, 11-årige Alma Ayman Fakher Eldin, 11-årige Vinees Adham Alsafadi, 11-årige Naji Taher Alhalabi, 12-årige Iseel Nasha’at Ayoub, 12-årige Yazan Nayeif Abu Saleh, 13-årige Johnny Wadeea Ibrahim, 15-årige Hazem Akram Abu Saleh, 16-årige Rabeea Abu Saleh, 16-årige Fajer Laith Abu Saleh og 16-årige Nathem Fakher Saeb.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant har fået grønt lys til at svare igen på angrebene fra Libanon.