Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Mindst èn israeler alvorligt såret af droneangreb fra Libanon

Her ses konsekvenserne af tidligere droneangreb fra Libanon, hvor flere israelske beduiner blev såret, 17. april 2024. (Foto: MDA)
Under dagens droneangreb eksploderede en drone i en kibbutz og sårede en indbygger alvorligt. Derudover blev flere hjem og biler skadet.

Siden 7. oktober-massakren mod Syd-Israel, er Nord-Israel blevet udsat for massive Hizbollah-angreb fra Libanon, der har fordrevet over 70.000 israelere fra deres hjem.

Angrebene fra Libanon har kostet flere liv og ødelagt flere familier. For et par dage siden blev et ungt forældrepar dræbt af angreb fra Libanon mens de sad i deres bil. Tre børn mistede deres mor og far.

I dag blev mindst én person alvorligt såret af Hizbollah-droneangreb mod det øvre og vestlige Galilæa, skriver Yediot Ahronot.

I morges larmede raket alarmerne uafbrudt, mens Israels luftforsvar forsøgte at nedskyde dronerne fra Libanon.

En af dronerne eksploderede i Kibbutz Kabri og sårede en indbygger alvorligt. Derudover blev flere hjem og biler skadet.

Israels forsvarshær (IDF), udtaler at soldater fra luft forsvarskommandoen nedskød nogle af missil- og droneangrebene, alligevel formåede flere droner at trænge ind i israelsk luftrum.

Ifølge det libanesiske nyhedsmedie Al Mayadeen, der er tilknyttet terrororganisationen Hizbollah, havde terrororganisationen udført et kombineret missil-og droneangreb mod Israel.

De gentagne angreb og deres ødelæggende konsekvenser, har skabt vrede i Golanhøjdernes samfund. Uri Kellner, der leder Golan Regional Council, udtaler: – Det som vi udsættes for nu, har vi talt om i tre måneder. Flere af vores indbyggere er blevet dræbt af angrebene. Vi har været igennem en vanskelig og kompleks tid. For et par dage siden blev Noa og Nir, der har tre børn, dræbt af angreb mens de sad i deres bil.

Hizbollah-leder Hassan Nasrallah udtaler, at hans terrororganisation har opnået sit mål om at udmatte Israel: – Vi har udmattet Israel økonomisk. Det vil tvinge dem til at stoppe krigen.

Hizbollah-udtalelsen kommer midt i en tid, hvor USA forsøger at nå en diplomatisk løsning på de massive angreb, for at undgå en regional krig.

Det skal tilføjes, at Danmark i 2006 var med til at stemme for FN-resolution 1701, som skulle sikre Israels sikkerhed langs grænsen mod Libanon. Siden er resolutionen blevet overtrådt utallige gange og alle diplomatiske forsøg på at stoppe angrebene mod Nord-Israel har slået fejl.

Gabriel Noronha som blandt andet har været særlig rådgiver i USA’s udenrigsministerium, viser i fire grafer, hvordan Hizbollah bringer Israel tættere på en ødelæggende krig. Se graferne her.

Om USA’s rolle, udtaler Noronha: – USA må stå sammen med Israel i deres forsvar mod Hizbollah og en ødelæggende krig.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem