Flere tusinde fulgte «Israels helt» på hans sidste rejse

Flere tusinde israelere sagde farvel til Arnon. (Foto: Flash90)
36-årige Arnon gav sit liv for at redde Noa, Shlomi, Almog og Andrey hjem fra Gaza. I går viste israelerne ham den sidste ære.

Hele Israel sørger sammen med Arnons familie, flere tusinde, blandt dem også nogle af familierne til gidslerne i Gaza, rejste i går til Jerusalem for at sige farvel til Arnon, der i weekenden gav sit liv for at redde NoaAlmogShlomi og Andrey hjem fra Gaza.

Arnon var officer i den særlige antiterror-enhed Yamam. Han blev kritisk såret af Hamas-terrorister, som vogtede en af gidslerne. Arnon bukkede under for sine kvæstelser.

«Operation Arnon» Arnon havde en ledende rolle i at redde gidslerne. Til minde om Arnon, blev operationen omdøbt til «Operation Arnon».

Begravet på Mount Herzl i Jerusalem, på vej til sit sidste hvilested, blev Arnon fulgt af sørgende israelere, der viftede med israelske flag og viste ham den sidste ære.

Endnu en israelsk mor har begravet sin søn, i går blev Ruti føjet til den endeløse liste af israelske møder, der har begravet deres sønner. Under begravelsen sagde Ruti til sin søn: Jeg er «mor til en stor helt» og du er «en hel nations helt».

Arnon efterlader sig kone og to små børn. (Israels politi)

– Min søn, du er fuld af glæde og liv. Du har et venligt blik og en smittende latter, der altid vil leve videre i mit hjerte.

– Mit elskede barn. Jeg er så taknemmelig for, at jeg nåede at sige til dig, at du skulle passe på dig og dine venner. Jeg er så taknemmelig for, at jeg nåede at fortælle dig, hvor højt jeg elsker dig. Jeg er så taknemmelig for, at jeg nåede at høre dig sige, hvor højt du elsker mig.

– Du vidste hvor farlig redningsoperationen ville blive og du gav dit liv for dit land.

Arnons Yayam-leder sagde: – Du var altid først, du handlede altid med mod og du var en inspiration for dine medsoldater.

– Dine handlinger har bragt lys til det israelske folk, desværre betalte du med livet. I stedet for at fejre glæden over at få Noa, Almog, Shlomi og Andrey hjem igen, står vi her i sorg over, at du ikke er her mere.

Arnon har over flere omgange kæmpet mod Hamas-terrorister siden 7. oktober-massakren mod Israel.

Almogs onkel sagde med tårer: – Arnon, du har bragt uendelig glæde til vores familier og det israelske folk. Til din familie, vil jeg gerne sige at dit blod er blandet med vores. Vores bånd er ubrydeligt. Jeg kan kun takke jer af hele mit hjerte over at Arnon reddede Almog hjem til os.

Arnons enke sagde de sidste ord til sin mand: – Jeg bad om at sige de sidste ord til dig, alle omtaler dig som den helt, som jeg ved du altid har været. Men du var først og fremmest en sød mand, fuld af latter, følsom og empatisk. Du var min mand i 12 år og de seneste 8 år var du også far til vores to børn, der er knust over at have mistet dig.

– Jeg vil sørge for, at vores børn ikke glemmer dig. De skal vide hvor stor en helt du var og hvor mange liv du har reddet. Jeg vil sørge for de husker alt det I lavede sammen. De vil huske jeres cykelture, hvordan I spillede guitar og spillede bold, hvordan I spiste is sammen og alt det sjove vi lavede sammen som familie.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu hyldede også Arnon og sammenlignede ham med sit personlige tab. I 1976 mistede Netanyahu sin bror Yoni, der gav sit liv for at redde 100 israelske gidsler under Entebbe-operationen i Uganda.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem