Efter Irans angreb mod Israel har Danmark og flere EU-lande lagt op til at Europa skal give sine indbyggere samme missilbekyttelse som Israel har. Ifølge en dansk ekspert er behovet for missilbeskyttelse i EU enormt, men udfordringen er at det vil blive dyrt, skriver B.T.
Vil bygge kuppel som skal beskytte luftrummet – det skabte overskrifter verden over da Polens premierminister, Donald Tusk under fælles pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, sagde: »Jeg er glad for, at statsministeren ser positivt på mit forslag om, at Polen skal deltage i et projekt, som de facto vil bygge en kuppel til at beskytte vores luftrum,«
Polen ønsker at tilslutte sig Sky Shield Initiative sammen med lande som Tyskland.
Også krigen i Ukraine har fået flere EU-lande til at indse, at Europa halter langt efter når det gælder risikoen for luftangreb.
Europa har nedprioriteret sit luftforsvar – ifølge Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet og førende dansk ekspert på området, er Europa meget dårligt beskyttet mod luftangreb, han siger: »Europa er super dårligt beskyttet, da man har nedprioriteret luftforsvar de seneste mange år«
I skrivende stund har 19 europæiske lande tilsluttet sig Sky Shield Initiative. Primo 2023 udtalte Danmarks forsvarsministerium at landene vil sørge for: ‘anskaffelse af jordbaserede luftsvarssystemer. Indledningsvis forventes fokus at være på anskaffelse kort-, mellem- og langtrækkende luftforsvar’.
Landene vil også anskaffe ‘systemer til imødegåelse af ballistiske missiler’.
Som en konsekvens af Irans angreb mod Israel vil Polens premierminister have, at EU får samme luftforsvar som Israel har, han tilføjer: »Det tager ikke meget fantasi at forestille sig, at Europa også er i farezonen,«
Karsten Marrup forstår Polens udmelding således: »Det lyder til, at Donald Tusk vil have et forsvar, så Europa kan forsvare sig mod et angreb som det, Iran lige har sendt mod Israel,«
Marrup understreger at et EU-luftforsvar svarende til det som Israel har, er en fornuftig og realistisk løsning. Samtidig understreger han, at Europa står over for nogle udfordringer som Israel ikke har: »Europa er meget større end Israel, og luftforsvaret er meget nemmere at have i Israel, hvor man kan have det samlet på et mindre område, end det vil være i Europa, som skal være helt dækket ind,«
Han tilføjer: »Teknologisk vil et europæisk luftforsvar, som minder om det, Israel brugte mod Iran, være muligt. Men det vil både være svært og sindssygt dyrt. Det handler nemlig ikke kun om at købe forsvarssystemer og våben, som i sig selv er dyrt, men også om, at man skal holde det klart og opdateret hele tiden. Og det er virkelig dyrt,«
Samtidig understreger han også at det er afgørende for Europas sikkerhed, at der skrides til handling: »Det hjælper jo ikke noget at have en pistol i hjemmet mod indbrudstyve, hvis den pistol er låst inde i et skab i kælderen, når tyven står i huset,«
At få et samlet luftforsvar i Europa stablet på benene, vil være en kæmpe opgave fordi der skal tages højde for flere angrebstrusler.
Under deres angreb mod Israel, brugte Iran langsomt flyvende Shahed-droner, hurtigt flyvende krydsermissiler og ballistiske missiler, der flyver supersonisk og har en bane som når ud i rummet.
Ifølge Marrup har Nato ansvaret for et europæisk forsvar som skal kunne imødegå ovennævnte trusler: »Europa har allerede et forsvar via Nato mod ballistiske missiler i Polen, Rumænien og Middelhavet med en radar i Tyrkiet. De kigger alle sammen mod Iran, som har den kapacitet. Det har Rusland eksempelvis ikke.«
Marrup tilføjer: »Men det er ikke kun ballistiske missiler, man skal beskytte sig mod. Også krydsermissiler og droner. Og her er der ikke et samlet system i Europa. Her har de forskellige europæiske nationer noget forsvar,«
Selvom det lader til at flere EU-lande, inkl. Danmark er ved at indse behovet for at fokusere på et effektivt luftforsvar, mangler Marrup at se planerne blive omsat til handling
Langt fra ord til handling, Marrup slutter: »Så spørgsmålet er jo, om man har viljen til at betale og samarbejde. Og hvem er villig til at tage en for holdet, når man har skudt syv missiler ned, men ikke kan klare nummer otte,«
