Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Hamas afviser midlertidig våbenhvile – gidselforhandlinger stoppet

Her ses Hamas-leder Yahya Sinwar under offentlig markering i Hamas-kontrolleret Gaza, 24. maj 2021. (Foto: Flash90)
Seneste FN-resolution har sat en stopper på gidselforhandlingerne.

Som MIFF skrev i går er Israel villig til at løslade 800 terrorister, inkl. flere med israelske liv på samvittigheden mod at få 40 gidsler hjem.

Men efter FN’s Sikkerhedsråd i går vedtog resolution 2728, er gidselforhandlingerne stoppet.

Resolutionen blev vedtaget af 14 medlemslande – USA undlod at stemme. Tidligere har USA brugt sin vetoret til at stoppe den slags resolutioner. Rusland og Kina brugte deres vetoret til at blokere resolutioner, der fordømmer Hamas.

Resolution 2728 kræver øjeblikkelig våbenhvile under ramadanen, som led i en permanent våbenhvile. Resolutionen kræver også øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af de 134 gidsler som har siddet fanget i Hamas-kontrolleret Gaza siden 7. oktober-massakren mod Israel.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen hyldede FN, men nævnte intet om at gidslerne i Gaza skal frigives. Kan det hænge sammen med at Danmark vil have en plads i Sikkerhedsrådet?

På X skrev udenrigsministeren: – Resolution for øjeblikkelig våbenhvile i Gaza netop vedtaget i FN’s Sikkerhedsråd. For første gang har de 10 ikke-permanente medlemmer været penneførere i samlet flok. I sig selv historisk.

Og: – FN kan kun levere, hvis vi også gør det som medlemslande. Derfor stiller Danmark op til en plads i FN’s Sikkerhedsråd: Vi tager globalt ansvar og forsvarer FN-pagten og folkeretten.”

Sjovt nok nævnte udenrigsministeren intet om at FN’s dæmonisering af Israel går imod FN-pagten og folkeretten.

Som en konsekvens af FN-resolutionen, besluttede terrorgruppen Hamas at afvise en midlertidig våbenhvile. Hamas står nu fast på de krav, der i flere uger har sat gidselforhandlingerne på hold. Terrorgruppen kræver permanent våbenhvile, en fuld israelsk tilbagetrækning fra Gaza, at de interne flygtninge i Gaza vender tilbage og en «reel» udveksling af «fanger».

Hamas’ krav til Israel er helt urealistiske. Israels mål med krigen er at ødelægge Hamas’ trussel mod Israels indbyggere. Så længe truslen ikke er fjernet, kan Israel ikke gå med til en permanent våbenhvile.

Mord, voldtægter, tortur og kidnapninger, den 7. oktober 2023, stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Gaza. Terroristerne myrdede, halshuggede, voldtog, lemlæstede og brændte over 1.200 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. Flere tusind blev såret og over 250 blev taget som gidsler til Gaza. Terroristerne havde planlagt at trænge endnu længere ind i Israel, men blev stoppet inden de nåede så langt.

7. oktober-massakren er den direkte årsag til krigen mod Hamas i Gaza.

Fra premierminister Netanyahus’ kontor lyder der kritik af USA over manglende veto i FN: – Det giver Hamas håb om internationalt pres som vil give dem en våbenhvile uden at frigive de israelske gidsler.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem