Terrorkrigen mod Israel fortsætter med at koste liv – i går blev 76-årige Miri og hendes søn, 45-årige Barak dræbt af missilangreb fra Libanon.
Terrorkrigen mod #Israel fortsætter med at koste liv
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) January 15, 2024
I går blev Miri og hendes søn Barak dræbt af missilangreb fra Libanon💔 #HamasMassacre #Lebanon #StandWithIsrael https://t.co/9Ix4ddsWSy
Miri og Barak blev dræbt da et panserværnsmissil ramte deres hjem i Kfar Yuval beliggende tæt på grænsen med Libanon. Missilangrebet sårede også en person.
Den libanesiske terrororganisation Hizbollah har påtaget sig ansvaret for missilangrebet.
Israel har evakueret over 80.000 indbyggere fra deres hjem i Nord-Israel efter gentagende Hizbollah-angreb.
Men der er også byer som eksempelvis Carmiel, der ikke er blevet evakueret – her har der også været angreb fra Libanon.
Sikkerhedssituationen i Nord-Israel var i forvejen med spændt. Israels forsvarshær (IDF) har besvaret missilangrebet med bombning af Hizbollah-mål i Libanon.
Missilangreebet fra Libanon kom få timer efter tre Hizbollah-terrorister blev dræbt mens de forsøgte at infiltrere Nord-Israel. Fem israelske soldater blev såret under kampene med terroristerne.
Siden 7. oktober-massakren mod Israel – den værste massakre mod jøder siden Holocaust, er flere israelere blevet dræbt af raketangreb fra Libanon.