Ariel in Yehuda Winery i byen Kiryat Arba (se deres hjemmeside her), har vundet sølvmedalje ved den prestigefyldte Decanter World Wine Awards for sin Hallel-vin, som vinproducenten Amichai Ariel har opkaldt efter sin datter Hallel, der blev myrdet af 17-årig palæstinensisk terrorist mens hun sov i 2016. Skriver Israel Hayom.
#halelariel STOP read, then carry on with your day. A monster murdered a girl https://t.co/K0NQioAt0p @DanWilliams pic.twitter.com/Vj1fDa1b6S
— rabbiori (@RabbiOri) June 30, 2016
Vinen opkaldt efter Hallel vandt over mere end 18.000 konkurrerende vine fra Sydamerika, Sydafrika, Nordamerika, Australien, New Zealand og Europa.
DWWA 2022 RESULTS ARE OUT NOW!https://t.co/adY80Q1HhW
— Decanter World Wine Awards (@DecanterAwards) June 7, 2022
Amichai, der grundlagde vingården i udkanten af Kiryat Arba, fortæller de besøgende historien om hans datters mord.
“Vi vandt sølvmedalje ved den meget prestigefyldte konkurrence. Der var vine med fra traditionelle vingårde som er flere hundrede år gamle. Det er en meget hård konkurrence, der tager omkring to en halv måned at bedømme,” siger Ariel og tilføjer, at dommerne smager vine uden at vide hvilket lande de er produceret i.
“De ved ikke, at der er tale om vin fra Israel, i hvert fald ikke, at det er en vin fra en bosættelse i Judæa og Samaria. Det er blindsmagning og først efter dommerne har smagt vinen flere steder, uddeles der point.” forklarer Ariel.
Hallel vin er en blanding af cabarnet, franc og merlot. En flaske sælges for så meget som 150 shekel ($44,60), og vinen kan kun købes på selve vingården.
“Vi betragtes som en meget lille vingård sammenlignet med de gigantiske gårde, der deltager i konkurrencen, hvilket gør succesen endnu større,” understreger Ariel.
Mens Amichai er glad for at vinde sølvmedalje for vinen opkaldt efter sin afdøde datter, glæder han sig endnu mere over at grupper af unge og besøgende kommer til vingården og hører historien om hans datter, der betalte med livet blot fordi hun er israeler og jøde. Læs om hvordan dansk bistand bliver misbrugt af de palæstinensiske myndigheder til at udbetale terrorløn til terrorister med israelske liv på samvittigheden.