Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israelsk sikkerhedsekspert: – Ny Hamas-terrorinfrastruktur den farligste i senere år

Palæstinensiske terrorgrupper registrerer børn som vil deltage i deres sommerlejrer i Rafah i Gaza,14. juni 2021. i Hamas' sommerlejrer trænes børn i at blive den nye generation af krigere mod Israel. (Foto: Abed Rahim Khatib/Flash90)
- Den iransk-støttet terrorgruppe vil aldrig opgive kampen for at udslette Israel, siger Maj. Gen. (res.) Eitan Dangot.

Generalmajor (res.) Eitan Dangot, Israels tidligere koordinator for regeringsaktiviteter i territorierne (COGAT), siger til Jewish News Syndicate (JNS), at den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som kontrollerer Gaza, “ikke har rokket sig fra sin ideologiske forpligtelse til at udslette Israel.”

Det storstilede Hamas-terrorkomplot, afsløret af Israels efterretningstjeneste Shin Bet for få dage siden (læs om sagen HER) er “den farligste taktisk-operative infrastruktur, jeg husker i senere år,” fortæller højtstående tidligere israelsk forsvarsofficer til JNS.

Generalmajor (res.) Eitan Dangot er som sagt Israels tidligere koordinator for regeringsaktiviteter i territorierne (COGAT) og senior forskningsmedarbejder ved Miryam Institute.

Hamas-terroristerne som netop er blevet pågrebet af israelske styrker, havde flere selvmordsbombebælter og våben klar.

Shin Bet meddelte mandag, at de sammen med IDF havde optrevlet terrorcellen, som blev styret af højtstående Hamas-ledere fra udlandet, blandt andet lederen af ​​Hamas’ terroroperationer i Judæa og Samaria (Vestbredden), Salah Al-Arouri som også er Hamas’ stedfortrædende leder.

Dangot kæder udviklingen sammen med revnerne i det palæstinensiske selvstyre i Område A & B i Judæa i Samaria (PA) med Ramallah som base og PA’s 86-årige præsident Mahmoud Abbas. Læs hvorfor palæstinenserne frygter borgerkrig HER.

Dangot peger på Hebron og byens miljø som er kendt for at være en ideologisk Hamas-højborg og et hotspot for Hamas-aktiviteter, men også i byen Jenin ses en stigning i terroraktiviteterne. Området er traditionelt et centrum for den iransk-støttet palæstinensiske terrorgruppe islamisk Jihad (PIJ). Derudover er byen også kendt for sin modstand mod Abbas’ styre fra Fatah-tilknyttede militser som Tanzim.

“Hamas har ikke rykket sig en millimeter fra sin ideologi om at udslette Israel, og det implementerer de gradvist,” forklarer Dangot.

“Hamas’ militære fløj er ved at opbygge styrke og engagerer sig i kamprunder, som vi så under den seneste Gaza-krig tilbage i maj. Grundet organisatoriske problemer og sekundære overvejelser skabt af Hamas’ suveræne styre over en befolkning, vælger terrorgruppen også at have perioder med ro alt efter terrorgruppens aktuelle interesser på et givet tidspunkt.”

Eftersom Hamas’ hjemmebane i Gaza står over for begrænsninger grundet deres base for krig med Israel, har Hamas reserveret en strategisk rolle for Judæa og Samaria (Vestbredden), forklarer Dangot. Ud over at bruge det som en base for terrorangreb rettet mod både israelske civile og sikkerhedsstyrker, er Hamas forpligtet til at udvide deres indflydelse i de områder som på nuværende tidspunkt er under PA’s kontrol “lidt efter lidt” indtil de gradevist “overtager Judæa og Samaria (Vestbredden) og infiltrere PLO,” fortæller han.

Ifølge Dangot er Abbas’ æraen ved at være forbi, hvilket mere end noget andet var tydeligt da præsident Abbas i januar udskrev valg blot for at aflyse det igen i april.

Som et “delmål” har Hamas valgt Øst-Jerusalem som en gren for deres terroraktiviteter, og terrorgruppen forsøger hele tiden at sætte gang i nye spændinger ved hjælp af indbyggere i byen. På den måde sikrer Hamas at gløderne ikke går ud og holder flammerne i gang, forklarer Dangot.

En del af Hamas’ taktik er at sørge for sammenstød på Tempelpladsen, udnytte spændingerne omkring nabolaget Sheikh Jarrah og styrkelse af terrorgruppens tilstedeværelse i Øst-Jerusalem. Alt sammen med henblik på at signalere til palæstinenserne, at Hamas varetager deres interesser og “passer” på Jerusalem som er et af Hamas’ kerneområder som de bruger til at få palæstinenserne til at gribe til våben, ifølge Dangot.

Samtidigt stiger lovløsheden i Judæa og Samaria, hvilket “styrker Hamas,” siger Dangot. “Hamas kan se tendenserne og udnytter dem til at udvide deres indflydelse gennem tilskyndelse, gennem Al-Arouris aktiviteter, gennem allokering af ressourcer. Hamas i Gaza spiller “arrangeret spil,” forklarer Dangot med henvisning til igangværende forhandlinger i Egypten om at opnå en mere stabil våbenhvile med Israel og finde løsninger på Gazas meget svære økonomiske situation.

“Det er en illusion. Jeg kalder det i bedste fald en midlertidig våbenhvile. Hamas forstår, at de er nødt til at sænke hovedet over for Egypten og Qatar, mens de venter på den næste mulighed,” advarer Dangot.

Dangot understreger også at optøjerne, der opstod i Israel under seneste Gaza-krig tilbage i maj, er “det mest presserende problem Israel skal tage sig af – suverænitet og uroligheder inden for landets grænser.”

Dangot fortæller også at en “lille, men problematisk del af det arabisk-israelske samfund” udnyttede spændinger i kombination med kriminelle og nationalistiske motiver i vold i hidtil uset vold i Israel.

Det er en mere alarmerende situation end sikkerhedsudfordringer i Judæa og Samaria (Vestbredden), mener Dangot, fordi Israel på på hjemmebanen opretholder en stærk efterretning og er i stand til effektivt at aktivere sin styrke og har ligesom PA interesse i at opretholde ro, orden og stabilitet.

Internt på den anden side forsøger fjendtlige elementer at smugle våben ind til det arabisk-israelske samfund – det gælder både radikale shiitiske kilder i Syrien og Irak, via Jordan og Judæa og Samaria (Vestbredden) ind i Israel.

“Israel har nået en krydsvej. Internt må Israel genetablere sin suverænitet og håndtere modstandslommer. Dvs at Israel blandt andet må anholde dem som opilnder til vold, beslaglægge våben og skabe afskrækkelse [mod indenlandske sikkerhedsudfordringer]; det må være Israels første prioritet.” siger Dangot.

“Det kræver et nyt strategisk koncept og opbygning af en passende styrke. I det her tilfælde en nationalgarde med tilstrækkelige ressourcer,” forklarer Dangot. “Strukturelle ændringer bør også ske i Israels politi og landets sydlige distrikt bør blive opdelt i to nye distrikter. Et perifert distrikt kan modtage små, hurtige reaktionsstyrker, mens større styrker fokusere på området omkring byen Beersheva. Det kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Selv Hjemmefrontskommandoens enheder kan overføres til en nationalgarde.”

Israel må ikke acceptere splittelser mellem Hamas i Gaza og andre områder som eksempelvis Judæa og Samaria (Vestbredden) og i udlandet, understreger han.

“Derfor er Israel nødt til at reagere. Israel må vise hvordan Hamas i Gaza, Libanon, Tyrkiet og Qatar orkestrerer terror, og gribe ind over for dem, der gør det. Det inkluderer målrettede angreb og angreb mod våbenopbevaringscentre,” siger Dangot.

Og tilføjer at “vi ikke må frygte, at det vil forstyrre roen i Gaza. Hvad har vi fået ud af roen? Rolige perioder har ikke stoppet Hamas i at opbygge deres styrke. Vi er i en situation, hvor Hamas har meget at tabe med Egypten; derfor vil de tælle til tre, før de reagerer.”



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem