Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Israelerne er under angreb

Raketangrebene rammer israelerne der, hvor det gør mest ondt. Israelske børn bør leve i tryghed og sikkerhed.

Våbenhvilen indgået i nat mellem Israel, Hamas og Islamisk Jihad med Egypten som mægler, har givet israelerne et tiltrængt pusterum fra raketangrebene.

Jerusalem Post rapporterer, at raketangrebene har såret 234 og dræbt fire israelere. De tørre tal gemmer på personlige historier om ganske almindelige israelere, som må leve med den daglige frygt for angreb.

Det er svært at forestille sig, hvordan det må være for familierne i eksempelvis Sderot, som igennem mere end 20 år har levet med gentagende angreb fra Gaza.

Det er svært at forestille sig, hvordan israelske forældre, hvis børn aftjener deres værnepligt i det israelske militær lever med frygten for, at deres børn ikke kommer hjem igen.

Når raketterne fra Gaza rammer – rammer de det israelske samfund på flere fronter: Skoler i den sydlige del af landet har været lukket, togdriften har været uregelmæssig. Israelerne rammes på legeme og sjæl hver gang en raket affyres mod dem.

Ja, raketangrebene er blevet dækket i større eller mindre grad af de danske medier – men, vi må spørge os selv, hvad der skal til før de danske medier rydder forsiden for at vise, hvad de palæstinensiske angreb mod Israel gør ved israelerne?

Udenrigsminister, Anders Samuelsen har fordømt raketangrebene på sin personlige Twitter konto på engelsk. Men, ingen officiel dansk fordømmelse på dansk.

Vi har samlet nogle personlige vinkler på konsekvenserne af raketangrebene mod Israel:

Sderot for 10 år siden – legeplads med beskyttelsesrum som desværre stadig er i brug:

Raket ramte legeplads i børnehave i Sderot:

Israelsk mand blev hårdt såret ved raketangreb i Ashdod:

Aften putte-rutine i Sderot:
Far: Hvad gør I, hvis der kommer en sirene?
Søn: Jeg tager min gule sikkerhedshat på og hjælper
Datter: Jeg krammer min bamse og tæller til 45

Navnene på de fire israelere som mistede livet ved de seneste raketangreb:

Til Maariv udtaler Sderots borgmester, Alon Davidi at han støtter Benjamin Netanyahu, men at grænsen for, hvad byen og dens borgere kan holde til er nået – nok er nok.

Davidi tilføjer blandt andet, at børn ikke bør leve under de omstændigheder, hvor det unormale er blevet normalt. Ligesom Davidi også mener, at en våbenhvile med Hamas og Islamisk Jihad er en fejl, da det kun vil gøre ondt værre og det er israelerne som betaler prisen.

Til Maariv udtalte Davidi: “Hvis jeg var statsminister ville jeg sige til Hamas, at de er velkomne til at forsøge at sende raketter mod Jerusalem og Tel-Aviv. Israel lever under konstant trussel fra en organisation, som befinder sig få minutter fra Sderot og de styrer vores liv.” Davidi kritiserer det israelske militær for ikke at angribe af frygt for, at miste soldater – han mener endvidere, at det går ud over sikkerheden for borgerne i den sydlige del af landet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem