Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Retten i Jerusalem: – PA skal kompensere terrorofres familie

Retten i Jerusalem har afgjort at de palæstinensiske myndigheder (PA) skal kompensere terrorofres familie. PA modtager flere mio. danske skattekroner hvert år - PA bruger store beløb på at opfordrer palæstinenserne til at begå terror mod israelere. (Foto: https://www.flickr.com/photos/hofnik/)

Retten i Jerusalem traf mandag afgørelse om, at de palæstinensiske myndigheder (PA) skal betale 26 mio. kroner i erstatning til Tzipi og Gadi Shemeshs familie, der blev dræbt af selvmordsbombe i Jerusalem i 2002, det skriver avisen Yediot Ahronot.

PA modtager flere mio. kroner i bistand hvert eneste år fra de danske skatteydere. Læs MIFF’s artikler om hvordan dansk bistand blandt andet misbruges af PA til at udbetale løn til dømte terrorister med menneskeliv på samvittigheden.

Rettens afgørelse faldt efter retten i 2018 afgjorde at PA skulle holdes direkte ansvarlig for terrorangrebet som dræbte parret og deres ufødte tvillinger. Derudover havde parret to små piger som blev forældreløse.

Angrebet skete i 2002 i det centrale Jerusalem. Parret gik ned ad King George street, da selvmordsbomberen Muhammad Hashika aktiverede sit eksplosiv-bælte. Ved eksplosionen blev Tzipi dræbt på stedet, mens hendes mand blev dødeligt såret, han blev kørt på hospitalet, hvor han døde få par timer senere.

Ved terrorangrebet blev Yitzhak Cohen, en far til seks fra byen Modiin også dræbt – 80 personer blev såret.

– Efter atten års kamp i retten kan vi endelig ånde lettet op. Vi takker retsvæsenet for den retfærdige dom… Det var vores mål at vise, at vi kan stå op mod terrororganisationerne og vise dem at vi er stærke til trods for det, vi har været igennem, sagde terrorofrenes døtre, Shahar og Shoval.

– Det er en meget følelsesladet dag for os efter 18 års kamp. Jeg har talt med min søster som tog sig af Tzipi og Gadis børn siden de blev forældreløse og min mor, og de har den samme følelse. Desværre er det de færreste familier som bliver ofre for terror, som har kræfterne til at komme på benene igen og håndtere tabet af deres kære, sagde Gadis bror, Yigal.

Advokat Roland Roth som repræsenterede familien, tilføjede overfor Arutz Sheva: – Jeg er glad for, at de israelske domstole har erkendt, at kravet om erstatning har afskrækkende effekt overfor for dem som vil begå terrorangreb.

Dommen kom 16 år efter familien først anlagde sagen mod PA og PLO. I anklageskriftet stod der blandt andet, at terroristerne bag angrebet var medlemmer af en palæstinensisk terrororganisation hvis terrorangreb var en konsekvens af PA’s politik som opildner palæstinenserne til at dræbe israelske børn, kvinder og mænd.

PA påstod at familiens påstande var generelle og irrelevante, og at de spørgsmål, de rejste, er komplekse historiske spørgsmål, som ikke bør vurderes af en domstol.

Rettens afgørelse blev baseret på bagrund af udtalelser fra oberstløjtnant (Res.) Alon Eviatar som er ekspert i palæstinensiske forhold og tidligere arabisk rådgiver for koordinatoren for operationer i territorierne (COGAT).

Ifølge Eviatar blev terroristen som udførte terrorangrebet, Muhammad Hashika, arresteret af PA og løsladt specifikt for at udføre terrorangrebet på anmodning af Abd al-Karim Avis, en officer i PA’s generelle efterretningsapparat.

Derudover blev materialerne brugt til at fremstille sprængladningen, taget fra PA’s chef for den generelle efterretningstjeneste Tawfiq Tirawis kontor. Tirawi betalte også en medhjælper for at køre terroristen til terrorangrebets mål i Jerusalem.

Fatahs officielle Hussein a-Sheikh, som i dag er minister med ansvar for forbindelserne med Israel, blev også fundet medskyldig i terrorangrebet, fordi han havde givet terroristen og andre involverede penge og håndgranater.

I senere år har flere israelske terrorofres familier rejst sager mod PA over terrorangreb udført mod israelere under Anden Intifada.

For tre år siden besluttede en domstol, at PA skulle kompensere Ben Shalom-familien som havde mistet deres forældre Sharon og Yaniv Ben Shalom, i et skudangreb på rute 443 med 120 mio. kroner. Retten fastslog, at PA ikke gjorde noget for at stoppe terrorangrebet.

I en anden sag besluttede den israelske højesteret, at PA skulle kompensere Amos Mantins familie som blev dræbt i et terrorangreb i Baqa al-Gharbiya i 2003. Han blev skudt af en palæstinensisk dreng som havde deltaget i PA-sponsoreret terror-træningslejr, hvor palæstinensiske børn trænes i at blive terrorister.

Læs også om MIFF’s protest mod misbrug af palæstinensiske børn som børnesoldater: I årtier er palæstinensiske børn blevet misbrugt som børnesoldater af palæstinensiske terrorgrupper. Brugen af børnesoldater var en vigtig del af Yasser Arafats militære strategi under Anden Intifada. Men misbruget fortsætter også i dag og fundamentet lægges allerede i børnehavealderen. ”Palæstinensiske børn i tiårsalderen deltager i gadekampe mod israelske soldater,” rapporterede eksempelvis VG fra Bethlehem på Vestbredden i 2017.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!