I går kunne MIFF fortælle at Israel som det første land i verden har opnået flokimmunitet takket være en effektiv og hurtig vaccineindsats. Læs mere om det HER.
Efter de drastiske fald i smittetallene, har Israel lukket alle Corona-afdelinger ned. Processen med at nedlægge Corona-sengepladser begyndte allerede da vaccine-indsatsen resulterede i færre daglige smittetilfælde, skriver avisen Yediot Ahronot.
De sidste to Corona-afdelinger på Hillel Yaffe medicinske center i Hadera og Baruch Padeh medicinske center i Tiberias lukkede ned i går. Patienterne blev flyttet til medicinsk afdeling.
Baruch Pade var det første hospital som behandlede alvorligt syge Corona-patienter, de behandlede også den 38-årige buschauffør Johnny som var blevet smittet af en gruppe græske turister og blev udskrevet efter flere måneder i respirator – læs mere om hans utrolige historie HER.
Da pandemien lå på sit højeste havde På toppen havde hospitalet i Hadera tre Corona-afdelinger, i den seneste periode har der kun været i gennemsnit 7 patienter på afdelingen med behov for medicinsk behandling.
– Jeg er glad for at kunne meddele at vi lukker den sidste Corona-afdeling ned. Nu kan vi flytte vores personaleressourcer over til intern medicinsk afdeling. Afdelingen hat længe været underbemandet grundet det øgede pres forårsaget af pandemien, udtaler hospitalets direktør Mickey Dudkiewicz og tilføjer at afdelingerne kan åbnes igen ved behov.
– Men jeg håber og tror at der ikke bliver behov for det, siger Dudkiewicz.
Ziv medicinsk center i Safed udtaler at kampen mod Corona er vundet.
– Efter mere end et års kamp har vi vundet. Jeg er glad for at vi kan vende tilbage til vores normale rutiner og at vores kamp mod Corona var en succes, udtaler professor Salman Zarka, leder af hospitalet, og tilføjer:
– Jeg ønsker at takke vores medicinske team som har arbejdet utrætteligt for at give den bedst mulige behandling til vores patienter og jeg håber aldrig vi skal åbne en Corona-afdeling igen, siger Zarka, knap 400 dage efter afdelingen åbnede.
Blot 93 nye smittetilfælde blev registreret i går. Da pandemien toppede var der omkring 10.000 nye smittede om dagen. Der er fortsat 308 Corona-patienter indlagt, af dem er 187 i alvorlig tilstand – det er det laveste tal siden siden juli 2020.
Til sammenligning var 1200 alvorligt syge patienter indlagt medio januar, da pandemien toppede i Israel.
Antallet af indlagt og syge er faldet stødt i takt med vaccineudrulningen skred frem i landet. Stort set alle som er indlagt nu er vaccinerede.