Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel har opnået flokimmunitet tækket være hurtig vaccineindsats

En mobil vaccinationsklinik i Israel, hvor folk får tilbudt Corona-vaccine der hvor de er. (Foto: Magen David Adom)
Over 5,3 millioner israelere er nu vaccineret og samfundet er godt på vej tilbage til en mere normal hverdag.

For blot tre måneder siden lå smittetallet i Israel på en global første verdensplads og et dagligt højt dødstal.

I dag ser situationen helt anderledes ud, skriver avisen Berlingske Tidende.

I skrivende stund er over 5,3 millioner ud af Israels over 9 millioner indbyggere blevet vaccineret, over 830.000 er erklæret raske efter smitte. Omkring 68% af befolkningen har udviklet antistoffer, ifølge forskere er det netop procentandelen der skal til for at kunne tale om flokimmunitet.

Se skærmdump fra Berlingske Tidende (Se mere HER hos Our World in Data)

Skærmdump fra Berlingkse Tidende. https://www.berlingske.dk/internationalt/endelig-skete-det-israel-har-vaccineret-sig-til-flokimmunitet-sa

Ifølge professor Eyal Leshem, direktør på Sheba Medical Center, er flokimmunitet »eneste forklaring« på at smitten i landet fortsætter med at falde, trods de seneste måneders gradevise åbning af samfundet.

»Der er et støt fald, selvom vi er vendt tilbage til noget nær normalitet,« udtaler Leshem til BBC.

»Det fortæller os, at selvom en person er smittet, vil de fleste folk, han møder, når han går rundt, ikke blive smittet af ham.«

Data viser desuden faldende smitte blandt alle aldersgrupper – inklusiv børn, til trods for at børn under 16 år kun vaccineres såfremt de er ekstraordinær risiko for et svært Corona-forløb.

Med undtagelse af få øsamfund, er Israel verdensmester i Corona-vaccinering af sin befolkning. Men vi har en akut mangel på vacciner i Europa, har Israel sørget for effektiv levering, logistik, distribution og brug af vaccinerne. Læs mere om hvordan dansk topchef i Israels største medicinalvirksomhed har stået i spidsen for landets imponerende vaccineudrulning HER.

Det er i høj grad premierminister Benjamin Netanyahus hurtige indkøb af vacciner hos Pfizer, som gjorde at landet hurtigt kunne komme i gang med vaccineudrulningen. Læs: Hvad er det Israel kan som EU og Danmark ikke kan?

Data viser at Israels hurtige og effektive vaccineudrulning har haft afgørende betydning for kampen mod stigende smitte. I skrivende stund er antallet af positivt testet faldet med 98%. Andelen af alvorligt syge Corona-patienter er faldet med 93% og andelen af dødsfald er faldet med 87%.

Eksperterne peger på at det skyldes at 85% af alle israelske indbyggere over 16 er vaccineret.

Derudover mener eksperter også at en medvirkende faktor kan være, at flere børn end dem som er blevet testet, har været smittet og dermed forhøjes immuniteten i samfundet markant.

Til forskel for Israel, har Kina og New Zealand knækket smittekurven via hermetiske nedlukninger. EU har ikke slået smitten ned – hverken via nedlukninger eller vaccineudrulninger.

Israel kan nu endelig ophæve de sidste Corona-restriktioner og igen sende landets elever i skole og påbuddet om at bruge mundbind i det offentlige rum er også ophævet.

Landets kulturliv, fitnesscentre, restauranter, cafeer, hoteller og andet er allerede åbnet for vaccinerede israelere som kan fremvise vaccine-pas.

Data viser dog samtidigt at vaccinernes effekt tager noget tid om at slå igennem i forhold til smittespredningen og kræver at en høj procentdel af indbyggerne lader sig vaccinerer.

Medio februar var 80% af alle israelere over 60 år vaccineret og smitten fortsat ekstrem høj. Data viser nu at vaccinens effket først slår igennem når en stor andel af den yngre befolkning også er vaccineret.

Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla har meldt ud at en tredje vaccine ser ud til at blive nødvendig omkring et år efter en person er færdigvaccineret. årlig re-vaccinering kan også komme på tale.

I skrivende stund er 6.314 israelere døde af Corona.

Israel har allerede sikret sig fremtidige vacciner:


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!