Nyt center i Thessaloniki skal holde liv i jødisk-sefardisk kulturarv

Før Holocaust levede der omkring 60.000 jøder i Thessaloniki, 97 procent af dem blev sendt direkte i gaskamrene i Auschwitz Birkenau. I dag lever der omkring 1.000 jøder i byen.

Monastir synagogen i Thessaloniki vidner om den rige jødiske kultur der var i Grækenland før Holocaust. (Foto: אריה דרזי, ARIE DARZI, Wikimedia Commons)

Jødernes historie i den græske by Thessaloniki strækker sig helt tilbage til den spanske inkvisition i 1492, hvor jøderne blev tvunget til at konvertere til katolicismen eller blive brændt på bålet, læs MIFFs artikel om inkvisitionen i Spanien her. Mange jøder var tvunget til at flygte – flere af dem flygtede til Grækenland hvor en rig jødisk kultur blomstrede frem til Holocaust. Før Holocaust levede der omkring 60.000 jøder i byen, under Holocaust blev omkring 97 procent af dem sendt direkte til gaskamrene i Auschwitz. I dag lever der blot omkring 1.000 jøder i byen, skriver avisen the Algemeiner.

På mindestenen i Auschwitz Birkenau står der på hebraisk: “På dette sted hviler asken fra kvinder, mænd og børn som blev slagtet af de nazistiske mordere. Æret være deres minde!” (Foto: Rika Greenberg).

I håb om at kunne holde liv i de græske jøders særlige kultur og sprog, er de nu gået sammen med den spanske NGO Instituto Cervantes om at opbygge et center, hvor der vil blive undervist om de sefardiske jøders kultur og sprog – deres særlige judeo-spansk, ladino som i dag er et truet sprog. De første jøder i Danmark var anusei Portugal som talte ladino. Desværre er sproget også forsvundet i Danmark. Læs mere om jødernes historie i Danmark her.

Der har været jøder i Thessaloniki siden oldtiden, men byens nuværende jødiske samfund stammer hovedsageligt fra de jøder, der kom til byen efter de blev tvunget ud af Spanien sammen med tusindvis af andre sefardiske jøder under inkvisitionen. Det jødiske samfund blomstrede stort set frem til nazisternes besættelse af Grækenland. Næsten hele det jødiske samfund forsvandt under Holocaust og de fleste Holocaust-overlevende immigrerede til Israel.

– Samfundet her blev bygget af jøder fra Spanien, fra byer som Toledo, Granada og Sevilla. Det var et samfund, der talte, spiste og sang spansk. Efter Holocaust var der kun 1.500 jøder tilbage, men vi har altid bevaret vores spanske fortid i vores hjerter, og vi ønsker at holde vores traditioner i live. Grækerne kan lære om vores historie – som også er en del af den græske historie. Vi har været her i 530 år, og vi har en lang fælles historie. Vi mistede 97 procent af vores samfund under Holocaust, men vi er her stadig, og vi vil fortsætte med at vise alle, at det spansk-jødiske samfund fortsat lever, taler spansk og vil fortsætte med det, siger David Saltiel som leder det jødiske samfund i Thessaloniki.

Hør mere her om hvordan den israelske sangerinde Noam forsøger at puste nyt liv i ladino:

– Efter det jødiske samfund blev slagtet under Holocaust, mistede Thessaloniki en del af sin egen historie. Men som samfundets leder udtrykker det: “det spanske vender tilbage til Thessaloniki efter 500 år. Vi vil genvinde den arv for Thessaloniki”, siger leder af Instituto Cervantes, Cristina Conde de Beroldingen.

De Beroldingen understreger at centrets hovedfokus er sproget ladino.

– Jeg tror ikke noget andet samfund som blev udvist fra et land har formået at bevare sin identitet og sit sprog i så mange år, siger de Beroldingen.

Sproget har bevaret mange af de samme sproglige elementer, som det spanske sprog havde i middelalderen, tilføjer Beroldingen.

– Judeo-spansk var også Don Quixotes sprog og spansk blev skrevet sådan dengang. Det er datidens spansk, men beriget med ord fra de lande som de udviste jøder rejste igennem, forklarer de Beroldingen.