>>> Bliv medlem nu <<<
Israelske Yaron og Sarah, der blev myrdet i Washington, døde ikke i ørkenen. De døde ikke i krig. De døde i hjertet af den frie verden, efter import af folkedrabsretorikken, der blev inkuberet og gjort til mainstream retorik af vestlige institutioner, der har mistet det moralske mod til at stå op for de værdier, de angiveligt tror på, skriver militærekspert Andrew Fox.
– Det store antal dræbte officerer viser, at der ganske rigtigt var tale om en kommandocentral – helt efter det faste mønster placeret ved et hospital, så Hamas dels kan trække på hospitalets ressourcer, dels kan opnå propagandaeffekten ved et israelsk ”angreb på hospital”. Det forekommer efterhånden idiotisk, at en del af pressen benægter det. Men angsten for at tabe ansigt trumfer jagten på sandheden? Skriver Heidi Laura.
– DR’s journalister dyrker alene den Israel-kritiske vinkel – uden nogen som helst substantiel kritik af Hamas. Det er ikke en balanceret dækning af en kompleks situation. Det må kunne gøres bedre, skriver Dan Harder.
– Israel kæmper både mod terror og falske påstande om folkedrab. Konsekvensen er at lov, moral og etik vendes på hovedet, skriver militærekspert John Spencer og menneskerettighedsadvokat Arsen Ostrovsky.
Mere end 550 dage efter Israel blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, er der håb om at flere gidsler kan komme hjem fra Gaza.
Hvordan kan Danmark sidde tavs i FN’s Sikkerhedsråd mens gidslerne sulter ihjel?
Naser Khader: – Ja, USA har fået en ny præsident, der kaster alting op i luften og skaber turbulens i sin kamp for revanche. Hans metoder er uortodokse i forhold til, hvad vi normalt oplever fra amerikanske præsidenter. Jeg er overhovedet ikke enig med ham, når det gælder Ukraine, han er galt afmarcheret i forhold til Putin, men jeg må indrømme, at hans metode i forhold til Mellemøsten virker.
Eli vidste ikke at terroristerne havde myrdet hans kone og børn.
17 gidsler venter på at komme hjem fra Gaza. Mindst 8 af dem menes at være blevet dræbt.
Ingen skal bilde sig ind, at der er nogen rimelighed i våbenhvileaftalen. Der er og bliver tale om uskyldige gidsler, der efter afpresning bliver udvekslet med koldblodige mordere og voldsideologer, der kun venter på en ny chance for at slå til igen. Våbenhvileaftalen giver terroristerne incitament til at gøre det igen, skriver Naser Khader.