Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Historisk møde i Saudi-Arabien

Prmierminister Benjamin Netanyahu og Mossad-chef Yossi Cohen har angiveligt detaget ved det historiske møde. Billedet er fra 2017. (Foto Haim Zach)
Benjamin Netanyahu og Mossad-chef Yossi Cohen mødtes med den saudiarabiske kronprins.

Israelske medier skriver at premierminister Benjamin Netanyahu og Mossad-chef Yossi Cohen har holdt møde med den saudiarabiske kronprins Mohammad bin Salman i Saudi-Arabien. Også den amerikanske udenrigsministeren Mike Pompeo deltog angiveligt ved det historiske møde, skriver avisen Times of Israel.

Det er det først kendte højtstående møde mellem en israelsk og en saudiarabisk leder. Netanyahus fly holdt angiveligt på saudiarabisk jord i fem timer i den saudiarabiske kystby Neom ved Det Røde hav, før det fløj tilbage til Israel.

Samtidig bekendtgjorde Pompeo at han havde haft «konstruktive møder» med Saudi-Arabiens kronprins, men nævnte ikke noget om at Netanyahu var til stede ved mødet. Pompeo har været på rundrejse i Mellemøsten, inklusiv Israel – læs mere HER.

USAs ambassadør i Saudi-Arabien John Abizaid (til venstre) og Saudi-Arabiens udenrigsminister Faisal bin Farhan tager imod USAs udenrigsminister Mike Pompeo og hans kone Susan i lufthavnen i byen Neom i Saudi-Arabien 22. november 2020.

Der er ikke kommet nogen officiel bekræftelse på Netanyahus historiske besøg i Saudi-Arabien fra Israel, USA eller Saudi-Arabien. Ifølge den israelske TV-kanal KAN handlede mødet om Iran og den kommende Biden-administration.

Trump-administrationen håber at Saudi-Arabien vil følge i Emiraternes og Bahrains fodspor og anerkende Israel og etablere diplomatiske bånd (Abrahamaftalerne), noget som virker mindre sandsynligt i kølvandet på valget af Joe Biden som USAs næste præsident. Læs mere om Abrahamaftalerne HER.

Mange tror at den nye Biden-administration vil genoptage den omstridte atomaftale med Iran, som både Israel og Saudi-Arabien er stærkt imod. Men Trump-administrationen vil ikke gøre det enkelt for sine aftagere. De ønsker at pålægge mange nye sanktioner mod Iran før indvielsen af Biden 20. januar 2021. Læs også: Tror Biden vil genoptage Iran-aftalen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem