Demokraternes Joe Biden som blev udpeget som vinder af præsidentvalget i USA, vil sandsynligvis genoptage den omstridte Iran-aftale i løbet af nogle måneder. Det siger Bidens tidligere assistent Amos Hochstein, ifølge avisen Times of Israel.
– Jeg tror at vi i løbet af de første måneder [af Bidens præsidentperiode] enten vil se at han tilslutter sig aftalen fuldt ud, eller det som jeg kalder for JCPOA-minus – dvs. at løfte sanktionerne mod Iran i bytte for at suspendere nogle af udviklingerne i det iranske atomprogram de sidste tre år, siger han.
Hochstein, som gjorde tjeneste i det amerikanske Udenrigsministerium og havde tilsyn med energisanktioner mod Iran under tidligere præsident Barack Obama, siger at han tror Biden vil foretage «nogle ændringer» i aftalen indgået 2015, mens han var vicepræsident under Obama.
I 2018 trak præsident Donald Trump USA ud af Iran-aftalen – læs mere her på norsk.
Samtidig rapporterer israelske medier at Trump-administrationen, i koordination med Israel og arabiske Golf-stater, planlægger at indføre en mængde omfattende sanktioner mod Iran for at gøre det vanskeligere for den kommende administration at genoptage Iran-aftalen.
16 grunde til at mange mener at Iran-aftalen er en katastrofe – læs her på norsk.
Ifølge Walla News planlægger Trump-administrationen at tilføje nye sanktioner mod Iran hver uge frem til indvielsen af Biden 20. januar. Sanktionerne vil angiveligt være rettet mod Irans missil-program, deres støtte til terrorgrupper og deres brud på menneskerettigheder, sager som vil gøre det vanskeligt for Biden at trække sanktionerne tilbage.
Israel og de arabiske Golf-stater er yderst skeptiske over for Iran-aftalen og frygter at den ikke vil hindrer Iran i at udvikle atomvåben. Israels premierminister Benjamin Netanyahu har været en af de største kritikere af aftalen.