Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Næsten to millioner fattige i Israel

På billedet ses en ældre kvinde lede efter dåsemad i skraldespandene ved Mahane Yehuda markedet i Jerusalem, oktober 2022. (Foto: Flash90)
Fattigdommen og uligheden i Israel stiger.

Andelen af ​​fattige i Israel steg moderat i 2021, viser nyeste statistik. Stigningen skyldes nedskæringer i særordninger og statstilskud givet under Corona-krisen.

Den stigende fattigdom er størst blandt de ældre – fra 16,4 % i 2020 til 17,6 % i 2021, skriver avisen Ha’aretz. Det skyldes at de ekstra tilskud givet under Corona-krisen i 2020, sluttede i 2021. Mange af de fattige lever af små pensioner og står uden for arbejdsmarkedet.

Ifølge velfærds- og socialministeriet endte 1,95 millioner israelere under fattigdomsgrænsen i 2021, sammenlignet med 1,87 millioner i 2020. Omkring 855.000 af dem er børn. Især blandt ældre, ultraortodokse jøder og israelske-arabere er fattigdommen steget.

Ifølge OECD’s standard defineres fattigdomsgrænsen som en indkomst, der ligger under 50% af medianindkomsten i landet, justeret med familiens størrelse. I Israel er fattigdomsgrænsen 2.849 shekel (svarende til 5.731,74 kroner) om måneden for en enlig og 5.798 shekel (svarende til 11.664,67 kroner) for et par.

Et par med to børn betragtes som fattige, hvis de tjener mindre end 9.117 shekel (svarende til 18.358,55 kroner) og et par med fire børn betragtes som fattige, hvis de tjener mindre end 12.108 shekel (svarende til 24.385,21 kroner) om måneden.

Omregningen til danske kroner giver ikke et korrekt billede af israelernes købekraft. Det skyldes blandt andet at den israelske valuta står meget stærkt i forhold til kronen, at leveomkostningerne i Israel er meget højere end de er i Danmark, at der er en akut boligmangel og der stort set ikke er almene boliger i landet. Det betyder at indbyggerne enten må betale mange millioner kroner for en ejerbolig eller bo til leje på det private- og uregulerede boligmarked, hvor udlejer bestemmer lejevilkårene.

Israels økonomi klarer sig rigtig godt og en del israelere har en god løn, samtidig oplever mange israelere at deres løn ikke følger med de stigende leveomkostninger. Det betyder også at mange israelere er nødsaget til at have flere jobs for at kunne betale deres udgifter.

I 2021 blev Tel Aviv kåret til at være den dyreste by i verden at leve i.

Israels teknologibranche og Start Up virksomheder er en stærk økonomisk faktor i landet. De er således med til at presse både lønninger og omkostninger op, hvilket også presser medianlønnen op. For dem, der ender uden for arbejdsmarkedet betyder det at fattigdomsgrænsen øges. Faktisk er Israel et af de industrialiserede lande med den højeste andel af fattige. Sammenlignet med mange andre lande i verden er uligheden i Israel ikke så ekstrem, men den er høj.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem