Det er ingen hemmelighed at Israels metropol, Tel Aviv er meget dyr at leve i, alligevel har den spændende storby slået alle rekorder i seneste opgørelse i The Economist. Tel Aviv ligger nu for første gang på 1. pladsen som verdens dyreste by, skriver Berlingske Tidende. Læs MIFFs temaside om Tel Aviv HER.
Her er top ti listen:
Tel Aviv
Paris
Singapore
Zürich
Hong Kong
New York
Genève
København
Los Angeles
Osaka
På 11. pladsen ligger Norges hovedstad Oslo. Japans Hovedstad Tokyo ligger på 13. pladsen. Helsinki og London deler 17. pladsen.
Syriens hovedstad, Damaskus ligger helt i bund som verdens billigste by at leve i.
I 2020 lå Tel Aviv på en femteplads.
Vurderingen af Tel Aviv som verdens dyreste by skyldes især styrkelsen af den israelske shekel som steg grundet Israels effektive vaccineudrulning og håndtering af Corona-krisen. Læs om Corona i Israel HER.
A strong shekel and rising prices for alcohol, groceries and transport have pushed Tel Aviv to the top of @TheEIU's ranking https://t.co/QqyWHTrdAc
— The Economist (@TheEconomist) December 1, 2021
I undersøgelsen har man blandt andet sammenlignet priserne på over 200 produkter og tjenester i 173 byer, her toppede Tel Aviv med højeste priser i en tiendedel af tilfældene.
Under Corona-krisen har globale problemer med internationale leverancer og ændret mønster i forbrugernes efterspørgelse af varer og andet betydet at inflationen er steget på globalt plan.
Det skal bemærkes at også leje- og køb af bolig i Tel Aviv er blevet nærmest umuligt grundet astronomiske stigninger som kun ser ud til at fortsætte med at stige.
Boligpriserne i hele Israel i senere år steget så meget at regeringen har taget tiltag i brug for at gribe ind. Her topper Tel Aviv også listen over boligpriserne – læs HER.
Det skal bemærkes at der stort set ikke findes almene boliger i Israel og der stilles meget skrappe krav for at blive godkendt til en almen bolig. Dvs at de fleste israelere enten må leje privat eller sparer flere hundredetusind shekel sammen for at blive godkendt til at låne flere millioner shekel til en bolig.