Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

H.C. Andersen i palæstinensisk version – det er ganske vist…

PA og Fatah spredte løgne om at Israel arbejder for at "sprede Corona blandt vores folk." (Foto: PMW, PAs officielle TV-station)
Hvordan én spytklat blev til fem høns.

Der var engang en israelsk soldat som spyttede. Han spyttede ikke på et dørhåndtag. Han spyttede ikke på et hjem. Han spyttede blot på jorden i nærheden af ​​en bil, skriver Palestinian Media Watch (PMW).

De palæstinensiske myndigheders forvandling (PA) af en spytklat til en løgnagtig og grotesk israelsk plan om at smitte palæstinenserne med Corona for at slippe af med dem, minder om hvordan en fjer blev til fem høns i H.C. Andersens eventyr Det er ganske vist.

I eventyret plukker en høne en af sine fjer af og siger, at jo flere fjer hun plukker af, jo smukkere bliver hun. En anden høne fortæller sin ven, at den første høne planlægger at plukke alle sine fjer af for at blive smukkere så hun kan fange hanen. Historien genfortælles og overdrives af høns, ugler og duer, indtil den kommer tilbage til den første høne som ikke længere kan genkende historien. Historien handlede egentlig om hende, men nu handler den om fem høns som plukkede sig nøgne og hakkede på hinanden indtil de blødte ihjel. Den første høne er chokeret og fordømmer de afplukkede høns.

PAs forvandling af én israelsk soldats spytklat til en større israelsk sammensværgelse for at smitte palæstinenserne med Corona, leder tankerne henimod H.C. Andersens berømte eventyr som inspirationskilde.

(Læs også MIFFs artikler om Hamas: Hamas TV: – Corona er Allahs soldat og Hamas-leder Yahya Sinwar truer med at “afskære luften til israelerne”, hvis ikke Israel leverer respiratorer til Gazastriben).

Læs hele PMWs rapport om den palæstinensiske version af Det er ganske vist her, og se videoklip nedenfor:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem