Hamas-leder Yahya Sinwar truer med at “afskære luften til israelerne”, hvis ikke Israel leverer respiratorer til Gazastriben, skriver Israel Hayom.
-Hvis der ikke leveres respiratorer til Gaza, så vil vi tage dem fra Israel og forhindrer 6 millioner israelere i at trække vejret, sagde Sinwar i et interview med den Hamas-tilknyttet tv-station Al-Aqsa TV.
Han langede også ud efter forsvarsminister Naftali Bennet. Hamas-lederen sagde forsvarsministeren burde læse kapitel 17 i Esekiels bog for at se “hvad der venter dig og din beskidte entitet.” Esekiel 17 profeterer om undergang.
Forsvarsminister Bennett har antydet at israelsk hjælp til Gazastriben vil afhænge af at Hamas returnerer de jordiske rester af to israelske soldater som døde i Gaza-krigen i 2014, samt to israelske civile som holdes fanget af terrorgruppen. Hamas har i årevis nægtet at udlevere de jordiske rester af soldaterne for at bruge dem som et pressions middel mod Israel. Familierne til de to soldater har længe kæmpet for at få deres jordiske rester hjem.
Sinwar siger i TV-interviewet at Hamas kan være villig til at indgå en aftale om at løslade de to civile israelere og returnere de jordiske rester af de døde soldater, men han kræver at Israel løslader mange palæstinensiske fanger.
Torsdag oplyste palæstinensiske sundhedsmyndigheder i Gaza at de har behov for 100 respiratorer, 140 hospitalssenge og andet medicinsk udstyr. De oplyste også at de overvåger tilstanden hos mere end 1800 gazanere som er sat i karantæne 27 forskellige steder. Indtil videre er der påvist 12 tilfælde af Corona i Gazastriben. Alle som har rejst uden for Gazastriben blev sat i øjeblikkelig karantæne, da de ankom til den palæstinensiske enklave.
Israel har bistået sundhedsmyndighederne i Gazastriben med adgang til testudstyr for at opdage Corona-smitte. Mere end 900 indbyggere i Gaza er blevet testet. Læs mere om Israels hjælp i Gaza her.
I interviewet siger Hamas-chefen at alle som kommer til Gazastriben udefra, vil blive sat i øjeblikkelig karantæne. Han mener Gaza er i en bedre position til at forhindre smitten, fordi der er få grænseovergange.
Læs også nedenstående: