Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Mahmoud Abbas til paven: – Israel angriber de hellige steder i Jerusalem

Med dine skattekroner opildner de palæstinensiske myndigheder kirken til had mod Israel.

Under dække af bekymring for pavens helbred, benyttede de palæstinensiske myndigheders (PA) præsident- og formand Mahmoud Abbas sin telefonsamtale med paven til at opildne kirken til had mod Israel, skriver Palestinian Media Watch (PMW).

Abbas gentog PA’s falske beskyldninger om at Israel “angriber” de kristne og muslimernes hellige steder i Jerusalem.

PMW har igennem flere år fulgt med i PA’s anti-israelske propaganda – PA ynder at beskylde Israel for at vanhellige de hellige steder i Jerusalem – betalt af dine skattekroner.

Se eksempelvis klippet nedenfor fra 2019:


Her er uddrag af Abbas’ samtale med paven i 2022:

“Den ærede [Abbas] opdaterede pave Frans om angrebene som de kristne og muslimske hellige steder udsættes for – især Den Hellige Gravs Kirke og den velsignede Al-Aqsa-moske.” [PA’s officielle tv-nyheder, 12. juli 2022]

PMW har gentagende gange dokumenteret at PA ikke skjuler deres antisemitiske ideologi og kalder tilstedeværelsen af jøder ved de hellige steder for “invasion”, “indbrud”, “angreb”, “besmitning” og “vanhelligelse”.

I marts 2019 sagde PA’s præsident- og formand Mahmoud Abbas: – De israelske besættelsesstyrker begår undertrykkelse og vilkårlige handlinger for at slette den hellige bys identitet, ændre dens åndelige og historiske karakteristika, vanhellige helligheden af vores hellige steder – både de muslimske og kristne, presse beboerne, de besøgende og de tilbedende. Al-Aqsa-moskeen udsættes for invasioner hver dag.[PA’s officielle tv-nyheder, 31. marts 2019]

I maj 2022 sagde PLO’s palæstinensiske nationalrådsformand Rawhi Fattouh: – Jerusalem er vores, det ædle hellige sted (Tempelbjerget) er vores, Den Hellige Gravs Kirke er vores, Grædemuren er vores. Det er alt sammen vores. Derfor vil vi ikke lade besættelsen besmitte de hellige steder. [PA’s officielle tv-kanal, Dagens emne, 9. og 10. maj 2022]

  • Indbrud/invasion/angreb af Al-Aqsa-moskeen – PA og deres ledere påstår at hele Tempelbjerget er en integreret del af Al-Aqsa-moskeen. Derfor kalder de enhver tilstedeværelse af jøder på bjerget for en “invasion”. Det skal bemærkes, at jøder, der besøger Tempelbjerget, kun går ind i nogle dele af de åbne områder, og ikke kommer ind i Al-Aqsa-moskeen eller Klippekuplen. Israels politi forbyder jødisk bøn på Tempelbjerget grundet trusler om vold fra palæstinensere.

  • Læs om det jødiske folks historie i Jerusalem her.
  • Læs om det jødiske folks og Israels historie her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem