Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) centralråd besluttede onsdag aften at suspendere sikkerhedskoordineringen med Israel, oplyser det officielle palæstinensiske nyhedsbureau Wafa. Skriver Israel Hayom.
The #Palestine Liberation Organization's Central Council on Wednesday night decided to suspend security coordination with #Israel.https://t.co/WL6EcMtkWw
— i24NEWS English (@i24NEWS_EN) February 9, 2022
Beslutningen kommer et døgn efter tre formodede terrorister blev dræbt af israelske styrker i byen Nablus i det nordlige Judæa og Samaria. En fjerde mistænkt som er bevæbnet og betegnes som farlig er fortsat på fri fod.
De fire bevæbnede mænd står bag flere skudangreb i Judæa og Samaria mod israelske soldater og civile de seneste uger.
Det palæstinensiske centralråd udtaler i erklæring ved afslutning af en tre-dages konference, at de suspenderer anerkendelsen af Israel, indtil en palæstinensisk stat er anerkendt inden for 1967-grænserne med Østjerusalem som deres hovedstads og stop for bosættelsesaktivitet.
Saeb Erekat bekræfter: – Abbas sagde nej til 100% af Vestbredden, et delt Jerusalem – og tilladelse til indrejse af 150.000 flygtninge til Israel
Centralrådet afviste også “økonomisk fred, ‘konfliktreduktion og tillid’-projekter, som Israel tilbyder som et alternativ til en retfærdig fred baseret på [etableringen af en palæstinensisk stat].”
Organet vedtog en lignende resolution for fire år siden, som ikke blev gennemført.
PLO’s eksekutivkomité, ledet af præsidenten for den palæstinensiske selvstyre (PA), Mahmoud Abbas, skal stadig godkende resolutionerne før de kan vedtages.
Eksekutivkomiteen er det palæstinensiske politiske organ på højeste niveau.