Forsvarsminister Benny Gantz og de palæstinensiske myndigheders (PA) formand og præsident mødtes for mindre end tre uger siden i Gantz’ hjem i den israelske by Rosh HaAyin – læs om mødet HER.
Under mødet understregede Israels forsvarsminister at især to emner vækker stor bekymring i Israel: PA’s astronomiske terrorløn (Pay for Slay) udbetalinger til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden og sagen mod Israel ved Den Internationale Straffedomstol (ICC), skriver den israelske nyhedskanal N-12, (artiklen er oversat fra hebraisk).
Se Folketingsdebat 5. maj 2021 om misbrug af dansk PA-bistand til terrorløn og info fra MIFF.
Læs om sagen mod Israel ved ICC.
PA’s præsident Abbas sagde til forsvarsminister Gantz: – Hvis der var en politisk proces, kunne jeg stoppe hjulene på toget. I praksis er det umuligt at gøre det. På nuværende tidspunkt er det i praksis umuligt.
I Israel er man klar over at PA’s præsident Abbas ikke har travlt med at fremme sagen mod Israel ved ICC i Haag og det er tydeligt at virkeligheden på jorden stemmer med fornemmelsen, skriver N-12.
I går kunne N-12 berette om at flere palæstinensiske kommiteer er i gang med at indsamle “belastende” beviser og information mod Israel til brug ved ICC. Ifølge palæstinensiske kilder er medlemmerne af mindst én komité de seneste dage blevet instrueret i at fastfryse deres aktiviteter – altså indsamling af ”belastende” information mod Israel til brug hos ICC.
Report: Palestinian Authority supends plans to file charges against Israel at ICC.https://t.co/PE3OQOOH3d
— Khaled Abu Toameh (@KhaledAbuToameh) January 17, 2022
Samme instrukser er kommet fra PA præsidentens kontor, noget tyder således på at Abbas har sat tempoet lidt ned hvad angår ICC. PA’s præsident stopper med andre ord ikke processerne men bremser dem, hvilket ifølge N-12 kan tolkes som en positiv udvikling.
En dag efter mødet mellem PA’s præsident og Israels forsvarsminister, meddelte Gantz’ kontor, at de to havde diskuteret de forskellige sikkerheds- og civile spørgsmål som var på deres dagsorden: – Forsvarsministeren har informeret formanden for Den Palæstinensiske Myndighed om at han agter at fortsætte med at fremme tillidsskabende foranstaltninger på det økonomiske og civile område, som aftalt på deres tidligere møde. Forsvarsministeren understregede den fælles interesse i at styrke sikkerhedskoordineringen og opretholde sikkerhedsmæssige stabilitet og forebyggelse af terror og vold.
Derudover var de israelske gestus rejst under samtalen mellem de to hovedsageligt økonomiske, og Abbas ved at Israels premierminister Bennett ikke vil fremme et politisk træk under den nuværende regering, men de to diskuterede også sikkerhedsspørgsmål i Judæa og Samaria (Vestbredden). Abbas fortalte Ganz: – Selv med pistol for tindingen vil jeg gøre alt for at forhindre endnu en intifada og eskalering i områderne [PA’s selvstyreområder i Judæa og Samaria. Jf. Oslo aftalerne (1993), har PA fuld kontrol over Område A, i Område B er PA og Israel forpligtede til at samarbejde om sikkerhedsanliggender. I Område C har Israel fuld kontrol, Israels bosættelser ligger også i Område C. Læs HER hvorfor Israels bosættelser ikke er ulovlige jf. folkeretten]
Taler Abbas med to tunger?